Slots- og Kulturstyrelsen har højst bemærkelsesværdigt valgt at trække en kommune i retten. TV 2 Lorry kan nu fortælle om statens sagsanlæg mod Gentofte Kommune, der kommer i kølvandet på en strid om anvendelsen af fem bygninger, der ligger i Charlottenlund Slotshave.
Gentofte Kommune ønsker med en ændring af lokalplanen at indrette bygningerne, der oprindeligt hørte til Charlottenlund Slot, til 50 nye ungdomsboliger. Det sker, efter at ventelisten på en ungdomsbolig i kommunen over de seneste år er tredoblet til 2.085 unge mennesker, heraf 823 som aktivt søgende.
Men planen om at lave ungdomsboliger i bygningerne afviser Slots- og Kulturstyrelsen, der ejer bygningerne og i dag lejer dem ud som kontorfaciliteter til Ejendomsselskabet Akvarius ApS. Til stor frustration for Gentoftes borgmester, Hans Toft.
- De handler fuldstændig hen over hovedet på os uden vilje til at samarbejde. Vi mangler ungdomsboliger i vores kommune, og derfor virker det helt horribelt, at staten lægger sag an for at forhindre, at vi får ungdomsboliger til vores unge, siger han om sagsanlægget fra Slots- og Kulturstyrelsen.
Han oplyser, at det kan være svært at finde plads til nye ungdomsboliger andre steder, fordi Gentofte Kommune er fuldt udbygget.
Store konsekvenser for lejerne
Bygningerne i Charlottenlund Slotshave husede ind til april 2017 DTU Aqua, der boede op ad det tidligere Danmarks Akvarium. Men da DTU Aqua forlod bygningerne, øjnede Gentofte Kommune muligheden for, at bygningerne i stedet kunne bruges som ungdomsboliger. Manglen har nemlig været voksende, efter at Gentofte Kommune i 2016 blev pålagt at modtage 300 flygtninge og så sig nødsaget til at inddrage 175 eksisterende ungdomsboliger til at huse dem.
Derfor vedtog Gentofte Kommune i juni 2018 en lokalplan for bygningerne i Charlottenlund Slotshave, der betyder, at de fremadrettet skal anvendes som ungdomsboliger. Det får Gentofte Kommune til at erklære statens udlejning af bygningerne til privat erhverv for ulovlig, og de sendte derfor i oktober et påbud om at lovliggøre brugen af bygningerne. Men Slots- og Kulturstyrelsen er lodret uenig.
- Vi står sammen med vores lejere i den her sag. Vi mener ikke, at kommunen har ret i, at det er en ulovlig anvendelse.
- Det vil få store konsekvenser for vores lejere, hvis vi må smide dem på gaden, i særdeleshed økonomisk. Potentielt kan det også få store konsekvenser for vores bygninger, fordi der vil være usikkerhed om, hvad vi egentlig kan bruge dem til, siger Anne Kathrine Kirkegaard, der er enhedschef i Center for Slotte og Haver under Slots- og Kulturstyrelsen.
Stridens kerne er, om de nye lejeres anvendelse af bygningerne adskiller sig fra det, som DTU Aqua anvendte bygningerne til inden ændringen af lokalplanen. For ifølge planloven må ’hidtidig eksisterende lovlig anvendelse’ af en ejendom godt have lov at fortsætte, efter at en lokalplan er ændret.
Det gør sig dog ikke gældende i denne sag, mener Gentofte Kommunes borgmester, Hans Toft.
- Under Danmarks Akvarium var det overordnet set en forskningsmæssig indsats, der blev drevet der. Nu er det direkte liberalt erhverv, der drives, og derfor mener vi ikke, det er fortsat lovlig eksisterende virksomhed, siger han, mens Slots- og Kulturstyrelsen har en helt anden opfattelse:
- DTU har primært brugt stedet til kontorformål og tør forskning, altså at man sidder og arbejder ved skriveborde og computere. Det er også det, som lejemålet bliver brugt til i dag. Derfor mener vi også, at der er tale om mere eller mindre den samme anvendelse, som DTU havde, forklarer enhedschef Anne Kathrine Kirkegaard.
Ekspert undrer sig over statens sagsanlæg
TV 2 Lorry har været i kontakt med DTU Aqua, der oplyser, at en enkelt af bygningerne primært blev brugt til laboratoriefaciliteter med blandt andet akvarier og vandanlæg. En anden bygning havde blandet anvendelse med både kontorfaciliteter og laboratorier. Mens der i de resterende bygninger udelukkende var kontorer, mødelokaler og værksted.
Ifølge en ekspert i planloven, der ikke vil kommentere på den konkrete sag, er det generelt en kompleks vurdering at afgøre, om anvendelsen af en ejendom lever op til planlovens betingelser om ’hidtidig eksisterende lovlig anvendelse’.
- Det handler ikke udelukkende om, hvad der foregår inde i bygningerne, men det kan også handle om, hvorvidt der sker en ændring i forhold til brugen af bygningen og det, der foregår omkring bygningen. Er der for eksempel en ændret færdsel omkring bygningen eller er tidspunkterne eller omfang af anvendelsen af bygningen ændret, siger Helle Tegner Anker, professor i jura ved Københavns Universitet.
Ifølge hende er det langt fra hverdagskost, at staten trækker en kommune i retten i en strid om anvendelsen af planloven.
- Nej, det er det ikke, og man kan da også undre sig over, at to offentlige instanser ikke kan sætte sig ned og finde ud af at løse det her, men i stedet ser sig nødsaget til at gå til domstolene. For i de fleste tilfælde vil sådan en uenighed blive behandlet af Planklagenævnet, forklarer hun.
Frustration i Gentofte over dyr retssag
Det frustrerer også Gentoftes borgmester, at Slots- og Kulturstyrelsen ikke besluttede sig for i første omgang at klage over kommunens påbud til Planklagenævnet, men i stedet skrider direkte til en retssag.
Dermed ender skatteyderne i Gentofte altså reelt med at skulle spæde til regningen for advokater på både den ene og den anden side af vidneskranken.
- Nu har de valgt at gå ud i en omkostningstung retssag i stedet for at bruge det klagenævn, som de beder alle andre borgere om at gøre. Det er en stor rodebutik både retsmæssigt og proceduremæssigt, synes vi. Men vi tager retssagen, som den kommer, og giver selvfølgelig ikke op over for det standpunkt, som vi har, siger borgmester Hans Toft.
Anne Kathrine Kirkegaard fra Slots- og Kulturstyrelsen er til gengæld af den opfattelse, at man har gjort, hvad man kunne, for at finde en løsning på striden.
- Vi har forsøgt at gå i dialog med Gentofte Kommune for at finde en samlet løsning for bygningerne herude, der også tilgodeser bygningernes tarv. Det er trods alt det, Slots- og Kulturstyrelsen er sat i verden for.
Men man kunne måske tænke, om det her i virkeligheden ikke handler om, at staten tjener flere penge på at leje sådanne bygninger ud til en kommerciel virksomhed fremfor til ungdomsboliger?
- Det handler ikke om indtjening set fra vores side af. Det handler om, hvad der giver bedst mening i forhold til bygningerne. Vi mener ikke, at det er hensigtsmæssigt at indrette ungdomsboliger herude. Det er både vanskeligt i forhold til bygningsmassen og vil være meget omkostningsfuldt. Derfor mener vi, den anvendelse der er i dag, bevarer bygningerne bedst på den lange bane, siger Anne Kathrine Kirkegaard.
Men vil det sige, at staten kunne tjene nøjagtig det samme på at udleje bygningerne til privat virksomhed som til ungdomsboliger?
- Altså vi har ikke lavet nogen businesscase på, hvad det vil koste at leje ud til det ene eller det andet. Jeg tror ikke, boliger er så dårlig en indtjening i dag. Men vi mener som sagt ikke, at ungdomsboliger vil være den rigtige anvendelse af bevaringsværdige bygninger i en fredet slotshave, lyder det fra enhedschefen hos Slots- og Kulturstyrelsen.
Retssagen mellem Gentofte Kommune og Slots- og Kulturstyrelsen er endnu ikke berammet. Men så længe sagen kører, får lejerne under alle omstændigheder lov at blive boende.
To af lejerne - ejendomsudvikleren NPV og træningsvirksomheden Running26 - er ligeledes helt undtaget fra kommunens påbud, da de allerede drev deres virksomheder, da kommunens ændring af lokalplanen i sin tid kom i høring.
TV 2 Lorry har forgæves forsøgt at få et interview med den overordnede lejer af bygningerne, virksomheden Akvarius ApS.
