Gennem nåleøjet? Elise drømmer om at blive del af 250 år gammel tradition

Den Kongelige Balletskole har uddannet nogle af landets bedste balletdansere i 250 år, og mange håber på at blive optaget på skolen.

I 250 år har Den Kongelige Balletskole uddannet landets bedste balletdansere, og det er et sted, hvor mange drømmer om at bliver undervist. 

Hvert år er der optagelsesprøve. I år søgte 275 børn ind, mens kun omkring 20 børn får en plads på skolen i det kommende skoleår. 

- Det er jo et nåleøje, siger Thomas Lund, forstander på Den Kongelige Balletskole. 

For ud over talent, bliver der også kigget nøje på, om fysikken kan holde til et liv med dans på højt niveau. 

250 års jubilæum

Den Kongelige Balletskole blev oprettet i 1771 og kunne derfor sidste år fejre sit 250 års jubilæum. Pga. corona bliver jubilæet dog først markeret i år.

Skolen er den tredje ældste balletskole i verden lige efter skolerne i Paris og Sankt Petersborg. 

Det var under et besøg på Den Kongelige Ballet, at Elise prøvede at danse på den store scene, og hendes drøm om at blive en del af balletskolen opstod.
Det var under et besøg på Den Kongelige Ballet, at Elise prøvede at danse på den store scene, og hendes drøm om at blive en del af balletskolen opstod.
Foto: Morten Bisgaard / TV 2 Kosmopol

En drøm om dans

Elise på 10 år går til ballet to gange om ugen på Hellerup Klassiske Balletskole. 

Hun begyndte at danse i 2020, men så kom corona anstigende og satte en stopper for det meste, så hun har danset i omkring et års tid. Men hun er blevet indfanget af dansen og den stemning, der er, når hun danser ballet. 

- Jeg kan godt lide at få følelser i dansen og at danse roligt, siger Elise. 

Sammen men balletskolen var hun på besøg på Den Kongelige Balletskole, her prøvede hun at danse på den store scene, og drømmen om at blive en del af miljøet derinde, blev vakt. 

quote Der er meget lille chance for at komme ind

Elise, 10 år

Hun tilmeldte sig derfor den årlige optagelsesprøve for at se, om hun kunne få en plads på balletskolen. 

Men hun ved godt, at det er svært at blive blandt de få udvalgte. 

- Der er meget lille chance for at komme ind, men jeg håber jo selvfølgelig, siger Elise. 

Som en landsholdsplads

De børn, der kommer ind på skolen, går i skole i lokalerne på Kongens Nytorv, hvor udsigten fra klasseværelset breder sig over de københavnske tage. 

Hver dag er der balletundervisning, for de større børn er der flere træninger hver dag, og børnene får også lov til at være med i forestillingerne. 

Men det kræver rigtig meget at blive balletbarn, og kun få ender som solister. Thomas Lund sammenligner det med at få en plads på landsholdet i fodbold eller ligge på verdensranglisten i tennis. 

- Der er jo masser af forældre, der sender deres børn til fodbold eller tennis. Men det er jo ikke alle, der ender som Wozniacki i sidste ende, siger Thomas Lund, forstander, Den Kongelige Balletskole. 

Hvordan gik det så for Elise til optagelsesprøven? 

I klippet her, er der gået nogle dage siden optagelsesprøven. Det er Elises mor, der har lavet optagelsen.




Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik