Flygtninge tog de unges huse: Borgmester ønsker at DSB opfører nye

Der er hårdt brug for ungdomsboliger i Gentofte, fordi kommunen har fyldt alle boliger til unge op med flygtninge. Men borgmesteren vil have at DSB betaler.

Gentofte Kommune har i de seneste år brugt 100 af kommunens ungdomsboliger og 75 almene familieboliger til at huse flygtninge.

Det betyder, at kommunen desperat manger bolig til de 450 unge, der lige nu står på venteliste.

quote Vi ser meget gerne, at staten (DSB) hurtigst muligt tager initiativ til opførelse af boligerne.

Hans Toft, Kons., borgmester i Gentofte Kommune

Derfor ønsker borgmesteren at bygge nyt på den tomme grund øst for Charlottenlund Station, der er ejet af DSB.

Borgmesteren har dog ikke planer om selv at hoste op med pengene til byggeprojektet. Han vil have at DSB både betaler og opfører boligerne, skriver Villabyerne.

“Vi ser meget gerne, at staten (DSB) hurtigst muligt tager initiativ til opførelse af boligerne, så dette kan ske umiddelbart efter, at lokalplanforslaget er vedtaget,” siger borgmesteren i en skriftlig udtalelse til Villabyerne.

Boligerne på den tomme grund skal både huse unge, borgere med boligsocialt behov og flygtninge, foreslås det ved et udvalgsmøde.

Gentofte er tæt bebygget, og kommunen har tidligere klaget over, at man ikke har plads til at huse flygtninge. Derfor foreslog borgmesteren netop den tomme grund øst for Charlottenlund Station.

"Det er et af de ganske få steder i Gentofte Kommune, hvorpå der er gode byggemuligheder,” skriver Hans Toft, Kons., til Villabyerne.

Lokalplanen blev behandlet i Byplanudvalget, hvor det blev besluttet at sende udkastet i høring. Kun et kommunalbestyrelsesmedlem stemte imod. Det gjaldt Poul V. Jensen, LA, der ønskede at forhandle med DSB inden.

 Gentofte  er for tæt bebygget til flygtninge

quote tror faktisk ikke, der er nogen, der har så store problemer som os, fordi vi er en tætbebygget kommune.

Hans Toft, Kons., borgmester i Gentofte Kommune

Kommunen var i vælten i januar, da Hans Toft råbte op om, at Gentofte ikke har boliger nok til at huse 201 flygtninge, der bankede hos kommunen i 2017. Sidste år modtog kommunen 137 flygtninge efter fire år, hvor man kun tog imod mellem 34 og 89 årligt. 

- Jeg vil ikke blande mig i, hvad andre kommuner gør. Jeg respekterer også, at andre kommuner kan have problemer, men jeg tror faktisk ikke, der er nogen, der har så store problemer som os, fordi vi er en tætbebygget kommune, siger Hans Toft.

Sådan sagde Hans Toft i januar om kommunens pladsproblem.

- De sidste år har vi anvendt ungdomsboliger til lfygtninge. Jeg kan godt forstå, at vores unge synes, det virker mærkværdigt, at de i vores kommune skal give afkald på en bolig, mens de i andre kommuner river bygninger ned, fordi de er tomme, sagde han.

Gentofte er en af landets rigeste kommuner, men Hans Toft mener ikke, at det handler om økonomi. Det handler om, at kommunen ikke kan skaffe boliger nok. Boligudfordringen betyder, at 60 flygtninge kommer til at bo på en tidligere skole i Hellerup. 

Rettelse: Vi skrev tidligere i rubrikken, at "DSB bør betale for nye". Det er nu rettet til "Borgmester ønsker, at DSB opfører nye".

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

Bertel2

Bertel Haarder takker af: Her er 9 nedslag i hans lange karriere

20200917-173607-L-1920x1277we

Her er de 12 sager: Advokatundersøgelse afslører Frank Jensens krænkelser

20191107-180758-5-1920x1280we

Partier kræver brev i fredningssag tilbagekaldt: "Retssikkerheden er på spil"

Lejlighed altaner

Det kan blive sværere at få en altan i København

Gentofte

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere