Facade brast sammen på Bakken-restaurant

Ingen personer er kommet til skade, oplyser Bakkens direktør.

Fredag er de besøgende på Dyrehavsbakken blevet mødt af et noget opsigtsvækkende syn.

Facaden på en af forlystelsesparkens restauranter er kollapset.

Det drejer sig om restauranten Cæsars Palads, oplyser Bakkens direktør, Ole Andersen.

- Det skete i går aftes (torsdag aften, red.). Ingen personer er kommet til skade, og vi havde lukket på det tidspunkt, siger Ole Andersen til TV 2 Lorry.

Billeder fra stedet viser, at restaurantens facade ligger ovenpå både borde og bænke udenfor, men ifølge Ole Andersen ser det mere dramatisk ud, end det i virkeligheden er.

Facaden på Cæsars Palads er kollapset.
Facaden på Cæsars Palads er kollapset.
Foto: Presse-fotos.dk


- Noget af facaden var gået i stykker og havde revet sig løs, og vi har efterfølgende fjernet det hele, siger han.


"En gammel dame"

Cæsars Palads er en af mange såkaldte teltholdere, der er private erhvervsdrivende, som har lejet sig ind på Bakken.

Om den generelle vedligeholdelse af Bakkens bygninger svarer direktør Ole Andersen.

- Bakken er en gammel dame. Men vi fører selvjustits og får dem (bygningerne, red.) tjekket løbende. Senest har vi fået foretaget et større brandgennemsyn, siger han.

Bakken skriver på sin hjemmeside, at Cæsars Palads har plads til 150 personer og serverer italiensk buffet.


Der ligger i alt 26 spisesteder på Bakken.

Bakken er verdens ældste eksisterende forlystelsespark. Den ligger i Dyrehaven ved Klampenborg cirka ti kilometer nord for København.

Bakken rummer dertil i alt 32 kørende forlystelser og en friluftsscene med blandt andet musikalsk underholdning. 

Bakken er desuden hjemsted for Cirkusrevyen, der begyndte i 1935.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik