Eksklusivt madmarked lukket på grund af rotter

Rotunden i Hellerup har de seneste dage været tvunget til at holde lukket på grund af skadedyr. Folkene bag håber på at åbne mandag.

Forretningerne Meny, bageren og Peter Beier Chokolade i Rotunden i Hellerup holder lukket på grund af skadedyr. Det fremgår af Rotundens hjemmeside.

- Det er meget frustrerende både for mig, mine medarbejdere og kunder. Vi har fanget to rotter et sted, som de normalt ikke opholder sig. Vi har været i karantæne i 48 timer, men jeg tør ikke tage nogle chancer, så vi åbner ikke før, at vi er helt sikre på, at der ikke gemmer sig flere rotter i rørene, siger købmand i Rotunden, Rasmus Vejbæk-Zerr til Lokalavisen.dk.

Rotunden arbejder tæt sammen med Mortalin og Fødevarestyrelsen om at kunne åbne butikken snarest muligt.

Det er anden gang i år, at Rotunden må lukke på grund af rotter, efter man i juli 2015 måtte lukke i to dage. Her formodede man, at det var gennem de åbne døre ud til havnen, som rotterne havde forvildet sig ind ad.

At der er fundet rotter efter skybruddet i fredags, er muligvis ikke en tilfældighed, skriver Lokalavisen.dk.

- Oversvømmelserne i fredag har måske fået rotterne til at søge nye steder. Men hvordan de er fundet op i det rørsystem, ved jeg ikke. Og det skal vi finde ude af og få lukket af, så det ikke sker igen. I de 12 år jeg har arbejdet her, har vi aldrig haft rotter før, siger Rasmus Vejbæk-Zerr.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Børnehave genåbning

Endnu en kommune dropper forældrebetaling, hvis børnene holdes hjemme fra dagtilbud

Cecilia Lonning-Skovgaard

Corona rammer Københavns aktivering af banderelaterede ledige

20071024-220631-2-1920x1282we

playEt stykke dansk kulturarv fylder 100 år - men det går kun én vej

25_seconds

playHus Forbi deler tusindvis af handsker og skiundertøj ud til hjemløse

Gentofte

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere