Det er nærmest en underdrivelse at sige, at det er store sko, der skal udfyldes, efter Hans Toft fra Det Konservative Folkeparti er gået af som borgmester i Gentofte. 

Ved det seneste valg blev mere end hver tredje stemme i kommunen givet personligt til Hans Toft – noget som ingen af de andre borgmestre i hovedstadsområdet kunne overgå. 

Selvom man ikke skal bruge betegnelsen ”bykonge” lemfældigt, så er det her på sin plads, for Hans Toft var borgmester i adskillige årtier, og han havde et solidt absolut flertal i kommunalbestyrelsen i de sidste år.

Men nu er det slut. 

Partifællen Michael Fenger har allerede overtaget stafetten i landets rigeste kommune, og den 16. november skal han for første gang møde vælgerne i Gentofte som borgmester. Det skaber en helt ny spilleplade for de andre partier, der ser en mulighed for at få flere mandater og mere at skulle have sagt i kommunen.  

Hvad er der på spil?

Det er mandatfordelingen i kommunalbestyrelsen. 

13 ud af 19 nuværende medlemmer af kommunalbestyrelsen repræsenterer Det Konservative Folkeparti. Et så massivt absolut flertal må siges at være sjældent. Men ud af de 23.506 stemmer, der gik til Det Konservative Folkeparti ved sidste kommunalvalg, tilfaldt de 14.926 Hans Toft. Med sådan en stemmesluger ude af billedet, så ser de andre partier naturligvis en åbning for en mere ligelig fordeling af mandaterne.

Det bliver spændende at se, om Michael Fenger overtager vælgernes opbakning, eller om Det Konservative Folkeparti mister mandater, når stemmerne er talt op. 

Måske ryger det absolutte flertal endda.

Hvem er favoritten og hvorfor?

Det er ubestridt Michael Fenger fra Det Konservative Folkeparti. 

• Han kom for første gang i kommunalbestyrelsen i Gentofte ved valget i 2009 og er i øvrigt lidt af en håndboldlegende, der spillede på det danske landshold i sine yngre dage.
• Det er helt klart forventningen, at Michael Fenger også skal være borgmester fremover. Gentofte er en ærkekonservativ kommune, og Michael Fengers væremåde er blevet rost af de andre lokalpolitikere i kommunalbestyrelsen. Der er altså umiddelbart ikke noget, som kan forhindre, at den konservative æra kan fortsætte ufortrødent i Gentofte – nu bare med en anden frontfigur. De landspolitiske tendenser er ligeledes i partiets favør.
• Det er dog muligvis en ulempe for Michael Fenger, at han først tiltrådte som borgmester den 17. maj i år. Han har altså kun været borgmester i lige knap et halvt år, når der er kommunalvalg til november. Normalt overdrages borgmesterembedet mellem partifæller i lidt bedre tid, så vælgerne kan nå at se arvtageren an og opbygge en tillid til vedkommende.  

Hvem er førsteudfordreren, og har han en chance?

Det er svært at få øje på en egentlig opposition i Gentofte. Det er en temmelig konsensuspræget kommunalbestyrelse uden de store sværdslag.

• Men den, der bedst kan betegnes som en udfordrer, må være Søren Heisel, der er spidskandidat for Socialdemokratiet. Han blev første gang valgt ind i kommunalbestyrelsen i 2005, og han har været 1. viceborgmester siden 2014. Ved sidste kommunalvalg fik Søren Heisel næstflest personlige stemmer i Gentofte, men det er altså stadig kun en tiendedel af det antal, som Hans Toft fik.
• Socialdemokratiet er i øjeblikket det næststørste parti i kommunalbestyrelsen med to mandater. Det kan sagtens ske, at Socialdemokratiet får et mandat ekstra efter kommunalvalget, men Søren Heisels chance for reelt at udfordre Michael Fenger er ganske lille.
• Et andet parti, der kan vokse til kommunalvalget, er Venstre. Her stiller man med et kendt ansigt som spidskandidat – nemlig europaparlamentariker og tidligere tv-vært Morten Løkkegaard.  
• Jeanne Toxværd fra Enhedslisten har benævnt sig selv som den eneste i opposition i Gentofte. Partiet har kun et enkelt mandat i kommunalbestyrelsen.

Hvordan gik det ved valget i 2017?

Det Konservative Folkeparti fik en fremgang på 7,9 procentpoint til sidste kommunalvalg og fik dermed 58,1 procent af stemmerne i Gentofte. Et overbevisende absolut flertal var i hus, og Hans Toft kunne fortsætte som borgmester.

Der blev lavet en bred konstituering med 18 ud af 19 medlemmer af kommunalbestyrelsen bestående af Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Venstre og SF. Kun Enhedslisten var ikke med.

Det Konservative Folkeparti har de fleste udvalgsformandsposter, men Socialdemokratiet har også et par stykker.