Den første dansker i rummet: Tag med på en rejse tilbage i tiden

Andreas Mogensen blev i 2015 den første danske astronaut. Vi har kigget i arkiverne og fundet guld fra både før og efter hans tur til rummet. Kom med på en rejse tilbage i tiden.

quote At rejse ud i rummet taler til vores naturlige nysgerrighed og trang til at udforske vores omgivelser

Andreas Mogensen

muted

Drømmen gik i opfyldelse

quote Jeg kan ikke huske, hvor langt drømmen går tilbage, for det er det første, jeg ville være

Andreas Mogensen

Andreas Mogensen voksede op i Hellerup, og lige siden han var barn, drømte han om at blive astronaut.
- Jeg kan ikke huske, hvor langt drømmen går tilbage, for det er det første, jeg ville være, har han sagt til TV 2 Lorry.
I 2009 gik hans drøm så i opfyldelse, og han blev udvalgt som en af de fem nye ESA-astronauter.
Pludselig blev han kendt fra den ene dag til den anden, men da TV 2 Lorry spurgte ham i 2009, hvordan det var at være berømt, mente han ikke selv, at han var kendt endnu.

muted

Seks år i astronaut-skole

quote Man kan ikke bare sætte sit glas vand fra sig eller læggge sin kuglepen ned. Alt skal sættes fast med velcro.

Andreas Mogensen

Andreas Mogensen startede i 2009 på astronaut-træningen.

Og her blev han udsat for lidt af hvert: Han skulle lære russisk, han skulle uddanne sig til pilot - og så skulle han selvfølgelig lære at håndtere en rumraket.

Meget af træningen med rumraketten er foregået under vand for at simulere vægtløshed.

- Man kan ikke bare sætte sit glas vand fra sig eller lægge sin kuglepen ned. Alt skal sættes fast med velcro, siger han. 

 

muted

En inspiration for unge nørder

quote Den måde, jeg blev interesseret i rummet, var ved at høre andre forskere og astronauter fortælle om deres spændende arbejde

Andreas Mogensen

En uge efter Andreas Mogensens hjemkomst i 2015 mødte han hundredevis af folkeskoleelever i Planetariet.

Her fik udvalgte elever lov til at stille ham spørgesmål - og netop det at give sin viden videre betyder meget for ham.

-  Den måde, jeg blev interesseret i rummet, var ved at høre andre forskere og astronauter fortælle om deres spændende arbejde, siger han.

muted

Hyldet af ingeniører

quote Jeg håber, at børn og unge vil se mig som et eksempel på, hvad man kan opleve som ingeniør.

Andreas Mogensen

Andreas Mogensen er siden sin hjemkomst blevet hyldet vidt og bredt.

Han har blandt andet fået en hædersflise foran Ingeniørforeningen.

- Jeg håber, at børn og unge vil se mig som et eksempel på, hvad man kan opleve som ingeniør, siger han.

Senest er den rumkapsel, som Andreas Mogensen sad i, da han fløj tilbage fra sit rumeventyr, blevet udstillet på Danmarks Tekniske Museum i Helsingør. Her kan du komme helt tæt på Andreas Mogensens rejse til rummet.