Danmarks ældste bøfbar fylder rundt

I Oscars Bøf Bar på Dyrehavsbakken laver man ikke om på tingene. For forretningen fungerer stadig glimrende.

Den 5. maj er det 70 år siden, den første bøfsandwich blev langet over disken på Bakken og i Danmark.

I 1949 åbnede Oscars Bøf Bar nemlig efter amerikansk forbillede.

Initiativtageren Oscar Pettersson fik idéen efter en vens tur til USA, og sammen med hustruen Anni gik han mange timer i køkkenet for at eksperimentere. 

Det lykkedes dem at ramme plet, og i dag bruger man stadig samme enkle opskrift:

Bøf, bløde løg og dressing, dressing, dressing.

Mere skal der ikke til. 

En enkelt ting er dog ændret, forsikrer man. I gamle dage brugte man nemlig hestekød, fordi det er mindre tørt. I dag bruges der kun 100 procent oksekød.

Markeres med oplæg og sang

Burgerbarens 70 års fødselsdag markeres på Bakken søndag med et oplæg af historiker Allan Mylius Thomsen. 

Klokken 15 vil han fortælle hele historien om Oscars Bøf Bar ved Friluftscenen på Bakken, og så vil Hardinger Band bagefter give koncert. 

Hele dagen sælges de berømte bøfsandwich for 20 kroner. 

- Oscars Bøf er i dag en klassiker, og det er en tilbagevendende tradition for rigtig mange af vores gæster at runde bøfbaren, når de er herude. Det er vi stolte af, og den runde dag skal selvfølgelig markeres med fest og musik, siger Nils-Erik Winther, direktør for A/S Dyrehavsbakken, i en pressemeddelelse. 

Da Oscars Bøf Bar åbnede i 1949, kostede en bøfsandwich én krone. I dag koster den 40 kroner.
Da Oscars Bøf Bar åbnede i 1949, kostede en bøfsandwich én krone. I dag koster den 40 kroner.

Et ikon for forlystelsesparken

Ophavsmanden til Oscars Bøf Bar, Oscar Pettersson, havde flere forretninger på Bakken før i tiden. 

Og i dag er det oldebørnene, som tager del i forretningen.

Han gik under navnet 'Bakkekongen' og står også bag forlystelsesparkens ærespris, Bakkens Oscar, som uddeles én gang om året.

Prisen gik senest til manden bag Pjerrots hvide sminke, Kurt Flemming. 

I 2009 var TV 2 Lorry forbi Oscars Bøf Bar, da man kunne fejre 60 års fødselsdag. Se indslaget her:

 

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik