Borgmester kritiserer V-kandidat og afviser strid

Venstre i Gentofte vil have begravet stridsøksen mellem sig selv og borgmester Hans Tofts Konservative. Men borgmesteren afviser tidligere strid.

Normalt er der godt samarbejde mellem Venstre og Konservative, men det har der åbenbart ikke været på det seneste i Gentofte Kommune.

Sådan lyder det fra Venstres nummer to på listen til det kommende Kommunalvalg, Morten Løkkegaard, som i dagens udgave af Berlingske siger, at det er på tide at begrave stridsøksen mellem Venstre og Konservative.

quote Jeg er meget overrasket over, hvad der er sket i dag. Jeg har aldrig set den stridsøkse nogensinde, og så dukker den pludselig frem her en uge inden valget.

Hans Toft, Borgmester & Spidskandidat, Gentofte, Kons.

10 af i alt 19 mandater er i Gentofte Byråd fra Konservative, men trods et absolut flertal afviser borgmesteren her til aften på TV 2 Lorry, at der er strid mellem Konservative og det normalt nære parti, Venstre. 

- Jeg er meget overrasket over, hvad der er sket i dag. Jeg har aldrig set den stridsøkse nogensinde, og så dukker den pludselig frem her en uge inden valget, siger Hans Toft.

I Gentofte afviser spidskandidat i Venstre Louise Husted Feilberg også, at stridsøksen har været til stede for nylig.

- Vi har ikke haft en strid de seneste fire år, men jeg har været rigtig glad for samarbejdet med borgmesteren, der har været meget fortrinligt, siger Louise Husted Feilberg, spidskandidat for Venstre i Gentofte.

quote Traditionelt set har Venstre haft det svært i Gentofte, og med den her udmelding vil vi bare gerne sige, at vi er loyale og tænker på løsninger frem for strid. Når man er glad for hinanden, vil man gerne have papir på det.

Louise Husted Feilberg, Spidskandidat, Gentofte, Venstre

Hun vil dog ligesom sin partifælle Morten Østergaard, der til dagligt sidder som medlem af Europa-parlamentet, gerne have papir på en aftale mellem de to partier.

Afviser strid og bindende aftale

- Traditionelt set har Venstre haft det svært i Gentofte, og med den her udmelding vil vi bare gerne sige, at vi er loyale og tænker på løsninger frem for strid. Når man er glad for hinanden, vil man gerne have papir på det.

Ligeså afvisende borgmesteren var overfor en eventuel stridsøkse, ligeså afvisende er han også omkring en bindende aftale med Venstre.

- Det er meget påfaldende, at en mand, der sidder i Strasbourg (Morten Løkkegaard red.) og er sekundært opstillet på kommunalvalgslisten kører over sin spidskandidat og siger, at nu skal der samarbejdes, og så skal alle andre skubbes ud siger han og tilføjer:

- Jeg har bestræbt mig på at stå i spidsen på en samarbejdende kommune i 8 år, og det har fungeret fortræffeligt. Derfor vil jeg ikke give en eksklusiv aftale til et bestemt parti, så vi ikke kan samarbejde bredt - for det er dét, jeg gerne vil. 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik