Betjente står klar med bøder: "Folk er dumdristige"

Betjente står klar med bøder, og politiet advarer om farlige situationer.

Flere steder i landet frister kulden og isen folk til at trodse faren, lyder det fra politiet.

Flere mennesker har søndag vovet at gå flere hundrede meter ud på isen i Svanemøllebugten ved København.

Det oplyser politiet, som løfter pegefingeren på Twitter:

"Det er både dumt og forbundet med stor livsfare", lyder det, og faren gælder såvel de pågældende selv som de mennesker, som forsøger at komme de dumdristige til undsætning.

Enkelte personer har bevæget sig helt ud til iskanten, rapporterer politiet søndag eftermiddag.

Netop i Svanemøllebugten øver Hovedstadens Beredskab sig søndag i at foretage redning fra og i isen.

Ved Amager Strand faldt en person tidligere søndag gennem isen, og betjente er klar til at udskrive bøder, lyder budskabet om eftermiddagen.

Nogle steder drages så mange personer af isen, at også corona-reglerne kommer under pres. Derfor minder Nordsjællands Politi om, at man højst må samles fem personer.

Ved en episode i København lørdag aften blev en dreng på 11 år udelukkende reddet, fordi tilfældige kom forbi og fik øje på drengen, der var gået gennem isen. Det fortalte politiet søndag formiddag.

Is på svanemøllen
Foto: Sidsel Babenco - TV 2 Lorry

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik