Banedanmark-ansat fritaget fra tjeneste efter togkollision

Det tyder på, at det var en menneskelig fejl, som var årsag til, at et kystbanetog kørte ind i en gravemaskine. Det oplyser Banedanmark.

Det tyder på, at det var en menneskelig fejl, som førte til kollisionen mellem et tog og en gravemaskine på Kystbanen tidligere i dag.

Det oplyser Banedanmark i et skriftligt svar til DR Nyheder.

Banedanmark oplyser samtidig, at kollisionen har haft den konsekvens, at en medarbejder er blevet fritaget fra tjeneste, mens det bliver undersøgt præcis, hvordan uheldet kunne ske. 

Billede fra ulykkesstedet.
Billede fra ulykkesstedet.
Foto: Privatfoto

I forbindelse med uheldet kom otte personer lettere til skade og måtte en tur på sygehuset – heriblandt føreren af gravemaskinen, som heldigvis nåede at hoppe ud, inden toget buldrede ind i maskinen.

Fotoet her er fra Skodsborg Station.
Fotoet her er fra Skodsborg Station.
Foto: Privatfoto

Ulykken betyder, at der er indsat togbusser mellem Klampenborg og Skodsborg resten af dagen, oplyste Banedanmark tidligere på dagen.

Havarikommissionen skal nu undersøge, hvad der præcis gik galt, da toget ramte gravkoen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik