De fleste børnefamilier kan nok nikke genkendende til det: Vi har en klar holdning til, hvilken skole vi gerne vil sende vores unger på.
I dag afhænger ens skoledistrikt af, hvor man bor. Men så firkantet behøver det måske ikke være. Ni kommuner i vores sendeområde har nemlig ansøgt Undervisningsministeriet om at få lov til at sammenlægge skoledistrikter.
Det betyder, at forældrene i stedet kan prioritere tre ønsker for skoler til deres børn, når de starter i 0. klasse, og så får kommunerne en større fleksibilitet til at fordele eleverne mest hensigtsmæssigt.
Kommunerne det drejer sig om er Gentofte, København, Greve, Solrød, Egedal, Gladsaxe, Hillerød, Hørsholm og Tårnby. Ønsket er at skabe større fleksibilitet både for kommunerne og børnefamilierne.
- Udover det aspekt at forældrene får den skole, de ønsker sig, har vi også fra kommunens side et ønske om stabile klassekvotienter på mellem 21 og 25 elever, som alle vel tilstræber, men som ikke alle har. Man undgår både for store klasser men også for små klasser, som også giver en dårlig rytme på en skole, siger Gentofte Kommunes borgmester, Hans Toft, Kons.
- For det andet medfører det også, at vi får en mere konstant ressourcetildeling til skolerne også i form af lærerkræfterne. Derudover vil jeg tilføje, at vi med den model kan sikre, at søskende kan få garanti for at få plads på samme skole som deres ældre søskende, fortsætter borgmesteren.
Gentofte har siden skoleåret 2014/15 allerede kørt én forsøgsperiode, hvor kommunens 11 folkeskoler har været slået sammen til ét stort skoledistrikt. Det oplevede man så stor succes med, at man forsøgte at få gennemført en lovændring, så ordningen kunne gøres permanent, men det fik man afslag på i januar.
Nu søger man så i stedet med i alt 13 kommuner på landsplan om at udvide forsøgsordningen med yderligere minimum tre år. Gentofte Kommune søger allerede med virkning fra det kommende skoleår, mens København søger med virkning fra skoleåret 2021/22.
De øvrige kommuner i vores område søger i første omgang om at blive del af en følgegruppe, der afventer projektets resultater og sidenhen har mulighed for selv at træde ind i det.
Større forældretilfredshed end nogensinde før
Tidligere var Gentofte Kommune nødt til løbende at ændre på grænserne for skoledistrikterne ud fra til- og fraflytninger i kommunens kvarterer, så man undgik at visse skoler fik for mange elever i klasserne. Det skabte frustration blandt forældrene, fortæller Hans Toft.
- Det er ikke tilfredsstillende for forældre, at man kan risikere, at det skoledistrikt, man hører til, bliver ændret til noget andet. Nu har man ganske klare retningslinjer, der betyder, at man får den skole, der er nærmest.
De gode erfaringer fra Gentofte vil man gerne have del i hos naboerne i Københavns Kommune. Her er det i første omgang de tre skoler i Ørestad, man ønsker at slå sammen til ét skoledistrikt.
- Det er en bydel, hvor skolerne ligger ret tæt. Der er den nationale lovgivning om skoledistrikter simpelthen for ufleksibel i forhold til, at vi er nødt til at trække nogle meget stive grænser.
- Vi må indimellem flytte på nogle meget stive skoledistriktsgrænser, som skaber usikkerhed, og hvor vi også har forældre, der risikerer at skulle gå forbi en skole, der i virkeligheden ligger tættere på dem end den skole, de så ender med at høre til, siger Børne- og Ungdomsborgmester, Jesper Christensen, Soc.dem.
Hos Skole og Forældres lokalafdeling i København ser man positivt på en sammenlægning af skoledistrikter. Men forældrene skal involveres, lyder det.
- Det er vigtigt, at skolebestyrelserne bliver ordentligt inddraget lokalt. Det vil vi følge tæt. Og i det hele taget vil vi se på, hvordan kriterierne udmønter sig, og om der er en forudsigelighed og en gennemsigtighed omkring det, som familierne kan forstå, siger formand Kirsten Birk Lassen.
Tidligere har Lyngby-Taarbæk Kommune også forsøgt sig med sammenlægning af skoledistrikter, men det droppede man igen sidste år.
"Skolelederne har givet udtryk for, at reglerne i det fælles distrikt har været vanskelige at administrere og forklare borgerne," lyder det blandt andet i kommunens evaluering af forsøget.
Men i Gentofte Kommune har man ifølge borgmester Hans Toft oplevet stor forældretilfredshed.
Siden forsøget startede i skoleåret 2014/15 har mellem 87 og 95 procent fået deres 1. prioritet opfyldt, mens blot 1,6 procent ikke fik en af deres tre prioriteter opfyldt til skoleåret 2018/19.
- Samlet set har vi aldrig haft større tilfredshed. Om der er andre forhold, der gør sig gældende i en anden kommune, kan jeg ikke sige. Men i hvert fald afspejler tallene, at tilfredsheden er stor her, lyder det fra Hans Toft.
Ansøgningen fra de ni kommuner i vores område er i øjeblikket under behandling i Undervisningsministeriet, der derfor har afvist at kommentere sagen.
