27-årig Mai Villadsen valgt ind i fjendeland

Enhedslistens Mai Villadsen er blevet valgt ind i Nordsjællands Storkreds. Og det er lidt af en bedrift set i lyset af, at partiet tabte to mandater.

- Jeg skal gøre en forskel, der hvor jeg er. Hvis man kan gøre en forskel, skal man gøre det, det er rigtig vigtigt. 

Ordene er Enhedslistens Mai Villadsens og de faldt kort før valgresultatet lå fast onsdag aften. 

10 minutter senere fik hun den afgørende besked, at vælgerne havde sikret hende en plads i Folketinget. 

Enhedslisten gik tilbage med to mandater på landsplan, og med det i baghovedet, gjorde Mai Villadsen nærmest det umulige. Hun sikrede sig en plads på Christiansborg med stemmer fra Nordsjælland. Nordsjælland der er kendt for at være notorisk blå. 

- Nu skal vi ind i Folketinget og gøre Danmark meget grønnere og sikre bedre velfærd. Det er helt fantastisk, jubler Mai Villadsen til TV 2 Lorrys reporter. 

Mai Villadsen er vokset op i et skolelærerhjem i Jylland og er tidligere formand for Danske Gymnasieelever. Nu skal hun indtage Christiansborg. 

Vi har fulgt Mai Villadsen hele valgdagen og -natten. Se reportagen lige her: 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik