18-årigt cykeltalent trafikdræbt under løb: Nu er særlig gravsten på plads

Mandag gav retten en bøde til en 28-årig kvinde i forbindelse med sagen om det trafikdræbte cykeltalent Andreas Byskov Sarbo fra Gentofte. Samme dag var særlig gravsten klar på Bispebjerg Kirkegård.

Stenen er håndhugget i svensk, sort granit. Den har en diameter på 55 centimeter og er rundt som en hjul. Og det er lige netop det, gravstenen er - et cykelhjul. Med en fælg på fem centimeter og otte eger. 

Det skal helt nøjagtigt forestille det hjul, det 18-årige cykeltalent Andreas Byskov Sarbo havde monteret på sin tempocykel under enkeltstarten den 31. maj i sidste års Tour de Himmelfart ved Odder i Østjylland.

Men Andreas Byskov Sarbo, der gik på Falkonergårdens Gymnasium og boede hos sin mor i Gentofte, nåede aldrig i mål. 

En bilist kørte frontalt ind i ham, og det kostede på tragisk vis cykeltalentet livet. 

Artiklen fortsætter under billedet...

 
 
Foto: Stine Byskov

Dom og gravsten

Bilisten, en 28-årig kvinde, blev mandag idømt en bøde på 1500 kroner ved Retten i Aarhus - og samme dag blev den runde gravsten sat, hvor Andreas Byskob Sarbo ligger begravet på Bispebjerg Kirkegård.

- Okay, enkeltstartshjulet var godt nok 72 centimeter i diameter, men det ville simpelthen kræve for stort et gravsted, konstaterer Andreas Bysvkov Sarbos mor, Stine Byskov, da TV 2 Lorry taler med hende mandag.

Artiklen fortsætter under billedet...

Andreas Byskov Sarbo var en del af den danske U/19-landevejs landshold. Den store drøm var at køre Tour de France. 
Andreas Byskov Sarbo var en del af den danske U/19-landevejs landshold. Den store drøm var at køre Tour de France. 
Foto: Stine Byskov

Vil ære cykelrytteren

Hun vil ikke udtale sig om dommen, men vil gerne fortælle om sønnens noget anderledes og særlige gravsten.

- Vi vil med stenen markere, at han var cykelrytter, og vi vil markere, at han døde under et cykelløb, hvor han var i gang med at lave det, han elskede allermest. Det vil vi gerne ære. Men han var også mere end det. Han var også søn, ven og gymnasieelev. Så det her er en diskret måde at få cykling ind i det, siger 44-årige Stine Byskov til TV 2 Lorry. 

Der blev taget kontakt til Schannong Stenhuggeri på Østerbro. Stenhuggeren foreslog at gå en tur på Holmens Kirkegård, hvor der lå to runde gravsten, han selv havde lavet, og det blev den kunstneriske inspiration til cykelhjulet.

Artiklen fortsætter under billedet...

 
 
Foto: Stine Byskov

Natur og bjerge på gravsted

Selve gravstedet, som du kan se billeder af her i artiklen, har flere elementer med særlig betydning. 

- Blomsterne symboliserer den natur, han elskede at køre i, og stenene, der omkranser gravstedet, symboliserer de bjerge, han elskede at køre i, siger Stine Byskov, der til daglig er sekretær i juridisk afdeling i brancheforeningen Horesta.

Berygtet bjerg

Det legendariske Mont Ventoux, der blandt andet er berømt og berygtet for dramatiske opkørsler under Tour de France, havde en særlig mytisk plads i Andreas Byskov Sarbos hjerte. 

- Vi har tit været på ferie dernede, og til at begynde med kørte han de sidste 100 meter med sin morfar. Så cyklede han hele vejen op og til sidst cyklede han fra os alle sammen. Han elskede det, siger Stine Byskov. 

Artiklen fortsætter under billedet...

Andreas Byskov Sarbo vandt 4. etape af det stor juniorløb, Fredsløbet, i Tjekket i 12. maj 2019, og bliver her hyldet på podiet.
Andreas Byskov Sarbo vandt 4. etape af det stor juniorløb, Fredsløbet, i Tjekket i 12. maj 2019, og bliver her hyldet på podiet.
Foto: Stine Byskov

Stor sejr i kendt løb

Andreas Byskov Sarbo var ikke ueffen på en racercykel. Han begyndte i Lyngby Cycle Club, hvor han skabte flere nære venner i cykelmiljøet. 

Hurtigt viste han et stort talent og skiftede til den kendte talentfabrik i Roskilde, Team Børkop Cykler – Carl Ras, Roskilde Junior, hvor han høstede flere fornemme resultater.

Det vel nok største kørte han sig til 12. maj 2019, da han vandt fjerde etape i UCI-løbet Course de la Paix, der også er kendt som Fredsløbet. Det er et af verdens største etapeløb for U19-ryttere.

Sejren kom blot to uger før den tragiske dag i Odder. 

Andreas Byskov Sarbo vinder fjerde etape af Course de la Paix, der også er kendt som Fredsløbet.
Andreas Byskov Sarbo var også en del af den danske U/19-banelandshold.
Andreas Byskov Sarbo var også en del af den danske U/19-banelandshold.
Foto: Stine Byskov

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik