16-årig dreng tiltalt for knivstikkeri på Bakken

En 14-årig dreng blev såret af knivstik, og måtte efterfølgende behandles for en sammenklappet lunge.

Nordsjællands Politis anklagemyndighed har rejst tiltalte mod en 16-årig i en sag om et knivstikkeri på Bakken.

Ved knivstikkeriet, der skete den 14. maj i år i forbindelse med noget tumult mellem en 14-årig dreng og en gruppe af gerningsmænd, blev den 14-årige ramt af tre knivstik i brystregionen og begge baller.

Drengen overlevede, men måtte efterfølgende behandles for blandt andet en sammenklappet lunge.

16-årig kræves udvist 

Den 16-årige tiltales efter straffelovens §245 stk. 1, hvilket vil sige grov vold. Anklagemyndigheden vil desuden kræve drengen udvist.

Nordsjællands Politi offentliggjorde i forbindelse med efterforskningen af sagen flere billeder af de formodede gerningsmænd, og fik i den forbindelse op mod 100 henvendelser fra borgere, som ville hjælpe med oplysninger.

Retssagen bliver ført ved Retten i Lyngby og er berammet til den 7. og 16. november 2018.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik