14-årig dreng død - faldt ned på togskinnerne

Umiddelbart før ulykken lå drengen og sov på en bænk på togstationen.

En 14-årig dreng døde natten til lørdag, efter han blev ramt af et tog på Dyssegård Station i Vangede.

Episoden fandt sted kort før klokken ét i nat. Politiet betragter det som en tragisk ulykke. 

- Ud fra stationens videoovervågning kan vi se, at drengen ligger og sover på en bænk. Kort før toget ankommer til stationen, rejser drengen sig og ser ud til at falde ned på skinnerne ved et uheld, siger vagtchef ved Nordsjællands Politi David Borchersen til TV 2. 

Vagtchefen oplyser til TV 2 Lorry, at den 14-årige er en lokal dreng.

Der var ikke umiddelbart nogle vidner til ulykken.

- Det var togføreren, der ringede til os og sagde, at han troede, at han havde ramt en dreng. Der var ikke umiddelbart andre til stede, siger David Borchersen til TV 2 Lorry.

Ulykken gav ikke de store udfordringer for trafikken, som skulle glide uden problemer lørdag morgen. 

Familien til den 14-årige er underrettet.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik