FV15: SF bliver halveret i første exit poll

Ved SF's valgfest blev der stille efter første valgstedsmåling, partiet ser nemlig ud til at blive halveret.

- Hvis det holder, så er det selvfølgelig lidt skuffende, men det er en exit poll, og vi tager en række forbehold. Men det har været en svær periode i de senere år.

Sådan lyder det fra SF's gruppeformand og finansordfører, Jonas Dahl, efter DR's valgstedsmåling giver SF blot fem procent af stemmerne.

Ved sidste folketingsvalg i 2011 fik SF 9,2 procent af stemmerne, og de første valgstedsmålinger spår altså partiet tæt på en halvering.

- Pia er trådt i karakterer, og nu skal vi klø på med vores politiske dagsorden. Vi skal flytte vores dagsorden lige meget, hvor mange mandater vi står med i morgen, siger Jonas Dahl til Ritzau.

Fra gruppeformanden lyder det, at den dårlige valgstedsmåling skyldes det politiske stormvejr SF var inde i for et halvt år siden, hvor partiet trådte ud af regeringen og i meningsmålingerne lå tæt ved spærregrænsen.

- Krisen er helt sikkert den største forklaring. Det nytter ikke at tærske langhalm på det. Nu må vi lægge det bag os og arbejde videre.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik