FV15: Kjærsgaard slog kommende S-formand

Pia Kjærsgaard fik flest stemmer af alle - også Mette Frederiksen - i Københavns Omegns Storkreds.

Selv om Pia Kjærsgaard er trådt tilbage som partiformand og desuden har skiftet opstillingskreds siden seneste valg, kan hun stadig trække stemmer.

Det beviste hun torsdag, hvor hele 26.583 vælgere i Københavns Omegns Storkreds stemte på hende.

Dermed blev hun topscorer i kredsen og forviste den formentlig kommende socialdemokratiske partiformand Mette Frederiksen til andenpladsen.

Frederiksen er nordjyde, men har været opstillet i Ballerup siden 2000. Det lykkedes hende denne gang at hente 24.486 stemmer, hvilket er en lille forbedring sammenlignet med valget i 2011, hvor det personlige stemmetal lød på 21.847.

For Pia Kjærsgaard var der tale om en tilbagegang i forhold til seneste valg, hvor hun blev nummer tre på den landsdækkende listeover antal personlige stemmer med 46.131.

Men ud over at hun altså er knap så profileret, som hun har været tidligere, så er der også kun halvt så mange vælgere i Københavns Omegns Storkreds som i Sjællands Storkreds, hvor hun tidligere har været opstillet.

Den tidligere SF-formand Mattias Tesfaye blev i øvrigt den politiker, der høstede tredjeflest stemmer i storkredsen.

Den nuværende socialdemokrat hev 8545 stemmer hjem og overgik dermed Folketingets formand og den kommende formand for FN, Mogens Lykketoft, der fik 6795 personlige stemmer.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

Lauritz Lindboe Wind overfald blurred

playS vil give voldsdømte karantæne fra barer om natten

amdisenogbjørstorp

"Et forsøg på snyd" før drama-valg i S: Samme kreditkort oprettede 33 medlemskaber

20160309-162009-3-1920x1281we

Gentoftes stemmesluger tjekker ud - nu kaster de andre sig over byttet

Hans Toft 2018

Går af efter 28 år som borgmester: ”Han symboliserede det kommunale Konservative”

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere