FV15: KD vil rulle skolereformen tilbage

Skolereformen er lavet af folk, der ikke har forstand på lærergerningen, lyder det fra Kristendemokraterne i København.

Skolereformen fungerer ikke, og derfor skal den rulles tilbage. Det mener Kristendemokraternes spidskandidat i Københavns Storkreds, Ingrid Fjelbæk Wredstrøm.

- Reformen skulle styrke fagligheden, men når lærerne ikke har tid til at forberede sig, så daler fagligheden. Det er fuldstændig tåbeligt. Reformen er skabt af embedsmænd, der ikke forstår, hvad det vil sige at være lærer, siger Ingrid Fjelbæk Wredstrøm i TV 2 Lorrys valgprogram 'Valg i privaten'.

Hun mener, det er vigtigt at få lærerne tilbage på banen.

- Hvis det stod til os, så fik vi hevet de der ekstratimer tilbage. Børnene lærer ikke mere af at være længere tid i skole. Og så må vi få lærerne på banen. Man har taget en meget, meget vigtig erhvervsgruppe og tromlet hen over dem, siger Ingrid Fjelbæk Wredstrøm.

'Valg i privaten' er TV 2 Lorrys live-program, hvor valgdebatten flytter helt ud i dagligstuerne. Det er seerne, der sætter dagsordenen, og de lokale kandidater bliver direkte konfronteret med de hverdagsproblemer, der optager vælgerne.

I denne udgave af programmet er folketingskandidaterne Peter Hummelgaard (Soc.dem.), Ingrid Feldbæk Wredstrøm (KD) og Finn Rudaizky (Da. Folkep.) på besøg hos folkeskolelærer Lene Nielsen på Nørrebro i København.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik