Ung mand ramt af bil og kørt på hospitalet i kritisk tilstand

En person er blevet ramt af en bil på Fiskebækvej i Værløse.

Fiskebækvej i Værløse var spærret for trafik onsdag eftermiddag og aften efter et alvorligt trafikuheld, hvor en fodgænger er blevet ramt af en bil og er blevet bragt til hospitalet.

Det oplyser Nordsjællands Politi til TV 2 Lorry.

- Der er en ung mand, der blevet kørt ned lige ved jernbanebroen på Fiskebækvej. Vi er til stede derude lige nu, hvor vi har afspærret området og spærret for gennemkørsel, siger Søren Bjørnestad, vagtchef ved Nordsjællands Politi.

Vagtchefen oplyser, at der er tale om et alvorligt trafikuheld.

- Vi hørte, at tilstanden på den unge mand var yderst kritisk, da han blev kørt til hospitalet, men vi ved ikke yderligere lige nu, siger han.

Som følge af trafikulykken var Fiskebækvej afspærret for trafik i begge retninger i flere timer, mens politiet også lukkede ned for S-togstrafikken på jernbanestrækningen mellem Hareskov og Farum.

- På nu værende tidspunkt er den trafikale situation lidt kaotisk derude. Vi arbejder i området, både omkring vejen men også ved banelegemet i et forsøg på at finde noget identifikation på den tilskadekomne, siger vagtchefen.

Artiklen fortsætter efter videoen...

 

Politiet fik anmeldelsen klokken 16.35.

DSB indsatte togbusser i stedet for S-tog mellem Farum Station og Hareskov Station, mens politiet arbejdede på ulykkesstedet i Værløse.

Kort før klokken 19.00 genåbnede S-togtrafikken på strækningen.

Kort før klokken 20.00 genåbnede Fiskebækvej for trafik i begge retninger.

 

 
 
Foto: Presse-fotos.dk
 
 
Foto: Local Eyes

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik