S-regeringens forslag til en ny udligningsreform får en hård medfart fra en række af partiets egne borgmestre i TV 2 Lorrys sendeområde.
Den kommunale udligning er det system, der fordeler penge mellem landets kommuner ud fra befolkningens sammensætning og skattegrundlag. Regeringens har med sit nye udspil til formål at skabe mere lighed i velfærden på tværs af kommunegrænserne.
Det skal ske ved, at der flyttes 1,4 milliarder kroner yderligere fra kommuner i hovedstadsområdet mod fattige kommuner i resten af landet.
Det giver ikke mening, at vi skal skære ned i vores service til borgerne for at kunne betale penge til kommuner, der er langt mere velpolstrede end os
Men i socialdemokratiske ledede kommuner som Furesø, Roskilde og Lejre står man til at tabe penge, hvis reformen bliver en realitet, og det møder kritik.
- Vi kender ikke det præcise tal i regeringens oplæg, men ud fra farvelægningen på ”Det nye danmarkskort”, som regeringen har præsenteret, kan vi se, at vi skal betale endnu mere og også til kommuner med et højere serviceniveau og en lavere skat, end vi har. Det er ikke rimeligt, siger Furesøs borgmester, Ole Bondo Christensen (S).
På ti år er Furesø Kommune gået fra at aflevere 160 millioner kroner til 320 millioner i 2019. En vækst på mere end 100 procent. I samme periode er kommunens beskatningsgrundlag øget med kun 30 procent.
- Det er i særlig grad udligning af kommunernes selskabsskatter, der giver os udfordringer. Fakta er, at vi gennem udligningssystemet betaler rigtig mange millioner til andre kommuner, hvis økonomi er stærkere end vores på grund af deres høje indkomst på selskabskatter. Det er fint at fremme erhvervsudviklingen, men det giver ikke mening, at vi skal skære ned i vores service til borgerne for at kunne betale penge til kommuner, der er langt mere velpolstrede end os, siger Ole Bondo Christensen.
"Skruen uden ende"
Også Roskildes socialdemokratiske borgmester, Tomas Breddam, frygter konsekvenserne af reformen. Foreløbigt kender han kun de brede linjer, men det ligner et resultat i stil med en tidligere situation, hvor Roskilde fik en regning på 70 millioner kroner. Og det, mener han, ikke er rimeligt.
- Jeg er fortørnet over, at det nu ser ud til, at Roskilde Kommune skal af med et væsentligt større beløb end tidligere. Vi betaler i forvejen rigtig meget - derfor mener jeg ikke, at det er rimeligt, at vi skal bidrage med endnu mere - det er jo skruen uden ende.
Det kommer til at kunne mærkes på kernevelfærden, forklarer Tomas Breddam:
- Vi har været igennem en stor sparerunde i år, med et sparebudget der rammer alle steder i kommunen, og det faktum, at vi skal af med flere penge til de andre kommuner, betyder, at vi nok er nødsaget til at spare yderligere på kommunens kernevelfærd næste år - det er ikke rimeligt, siger Tomas Breddam.
I nabokommunen Lejre er S-borgmester Carsten Rasmussen også stærkt foruroliget. Hvis udspillet bliver vedtaget, og Lejre Kommune ikke hæver skatten, vil det få alvorlige konsekvenser, lyder hans spådom.
- Der vil ikke ske noget på børneområdet, for der kommer en lov om minimumsnormeringer. Så vi må tage penge fra de ældre og folkeskolen. Og så kigger vi hele vejen rundt. Det gør vi hele tiden, siger Carsten Rasmussen.
I kortet herunder kan du se, om reformudspillet vil give din kommune flere eller færre penge:
Reformvirkningerne er opgjort i procent af kommunens beskatningsgrundlag. Mørkeblå kommuner modtager mest, mens røde kommuner er dem, som bidrager mest. Kilde: Social- og Indenrigsministeriet.
