Plan får grønt lys: Nedlagt flyvestation skal gøres til sportsmekka

Med millioninvesteringer skal flyvestationen ved Værløse gøres endnu mere attraktiv for folk, der dyrker cykling, skateboard, rulleski og speedskating.

Lidt over 14 millioner kroner skal postes i at omdanne det nedlagte militærområde ved Flyvestation Værløse til et slags eldorado for folk, der dyrker sport på små og store hjul.

Byrådet i Furesø Kommune har vedtaget en plan for flyvestationen, der skal gøre det nu rekreative område endnu mere attraktivt for især skatere, cykelryttere og rulleskøjteløbere.

Planen er, at kommunen med hjælp fra fonde i første omgang kan opføre en skatepark, en 200 meter oval speedskatebane samt omdanne en gammel militærbygning til café og klubhus.

Med beslutningen giver kommunen tilsagn om at finansiere godt og vel 6,8 millioner kroner af projektet, mens resten skal hentes via fonde og foreninger.

Flyvestation Værløse har længe været et yndet udflugtsmål for motionscykelryttere.
Flyvestation Værløse har længe været et yndet udflugtsmål for motionscykelryttere.
Foto: Bax Lindhardt/SP/Ritzau Scanpix

Satser på fondsbevilling

Kommunen har i første omgang udset sig Nordea-fonden som en mulig bidragsyder, og med beslutningen i byrådet er der nu udstedt opadvendt tommelfinger til at sende ansøgninger af sted.

- Jeg håber virkelig, at det lykkes, siger Tine Hessner (B), formand for Kultur, fritids- og idrætsudvalget.

- Det vil være et fantastisk løft til kommunen og aktivitetsniveauet for udendørs sports- og motionsaktiviteter på hjul blandt alle aldersgrupper. Det vil styrke foreningslivet og gadesporten.

Målsætningen for projektet 'Flyvestationen på hjul':

... at skabe et lokalt, regionalt og nationalt centrum for rulle(ski)-, skate- og cykelsporten, der vil styrke cykel- og rullesporten i bredeste forstand, hvor både breddeidrætten og eliteidrætten vil få væsentligt forbedrede forhold. De nye faciliteter vil give nye muligheder for rekreative og sportslige aktiviteter på små og store hjul, som vil have en stor tiltrækningskraft lokalt, regionalt og nationalt.

 

Kilde: Furesø Kommune

Socialdemokrateits Lene Munch-Petersen, der er formand for Udvalget for Natur, miljø og grøn omstilling, stemmer i:

- Det er et stort projekt med langsigtede visioner for aktiviteter på hjul. Rigtig mange oplever netop, at Flyvestationen bedst opleves på cykel eller de små hjul af den ene eller anden art, og nu får endnu flere muligheder for at opleve stedets fantastiske værdier, siger hun.

Oversigtskort over flyvestationen. De foreslåede projekter skal primært anlægges i den nordlige del af flyvestationen omkring de store hangarer.
Oversigtskort over flyvestationen. De foreslåede projekter skal primært anlægges i den nordlige del af flyvestationen omkring de store hangarer.
Foto: Furesø Kommune

Foruden skatepark, klubhus og speedskatebane er det også ønskelisten at få lagt ny og bedre asfalt på store dele af flyvestationen og landingsbanen samt at anlægge en pumptrack.

I første omgang søges der dog om midler til de tre førstnævnte projekter. Idrætsforeninger som DIF, Rullesport Danmark, Danmarks Skiforbund og Danmarks Cykle Union.

I Søndagsmagasinet 'Flyvestation under forvandling' går TV 2 Lorry i dybden med det gamle militærområdes transformation fra kaserne og lukket land til rekreativt område med byudvikling.

Se Søndagsmagasinet herunder:

Flyvestation Værløse har ligget mennesketom og øde, siden den lukkede i 2004. Nu flytter de første beboere ind i Sydlejren, et af Danmarks mest eksperimenterende og varierede boligområder, hvor fortiden stadig er til at få øje på lige uden for døren.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik