Lang kø på motorvej efter ulykke: En person blev kørt med eskorte til traumecenter

Motorvej mod Hillerød er delvist spærret efter ulykke - en tilskadekommen person er kørt med eskorte til Rigshospitalet. Heldigvis viste det sig, at personen ikke var kommet så slemt til skade som først antaget.

Opdatering
Motorvejen er genåbnet for trafik, men der skal afvikles lang kø.

Et sammenstød mellem to biler har ført til, at Hillerødmotorvejen søndag formiddag er delvist spærret for trafik i nordgående retning mellem afkørslen til Værløse og til Farum.

En tilskadekommen person er med eskorte kørt til Rigshospitalet, oplyser Nordsjællands Politi til TV 2 Lorry.

- Desuden er der melding om to andre, der er kommet lettere til skade, siger vagtchef Camilla Priegel.

En af personerne har været fastklemt i en af bilerne.

Trafikken er totalt spærret i nordgående retning

- Vi skal have ryddet op efter uheldet. Der er meget lang kø, og vi har derfor valgt at vende trafikken, siger hun

Der er ikke nogen tidshorisont for, hvornår, der åbnes for trafik på strækningen igen. Hvad der førte til ulykken er endnu uvist.

- Vi kender endnu ikke hændelsesforløbet i forhold til hvordan ulykken er sket, siger vagtchef Camilla Priegel.



Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik