Kunstgræs møder modstand: "Grundvandet er i fare"

I Hareskovby er der er frygt for, at en ny kunstgræsbane lavet med gummigranulat vil forurene grundvandet. Furesø kommune mener ikke, det vil ske.

Arbejdet med at anlægge en kunstgræsbane i Hareskovby i Furesø Kommune er i fuld gang. 

Projektet har været undervejs i årevis, og i den lokale fodboldklub ser man frem til at kunne tilbyde medlemmerne bedre muligheder for at dyrke deres idræt året rundt. På den eksisterende bane er det nemlig kun muligt at spille fodbold mellem april og oktober.

Men når det er sagt, så er det er ikke alle, der glæder sig. I den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening er man bekymret for, at kunstgræsbanen vil føre til en forurening af grundvandet.  

- Kunstgræsbanen bliver anlagt cirka 200 meter fra en ny drikkevandsboring, der blev taget i brug sidste år. Derfor mener vi, at der er fare for grundvandet, fortæller formand Carsten Juel.

Særlige drikkevandsinteresser

Kunstgræsbanen bliver - ligesom langt størstedelen af alle kunstgræsbaner i Danmark - lavet med såkaldt SBR-gummigranulat som stødabsorberende udfyldningsmateriale. 

Gummigranulatet er mikroplast, da det består af gamle bildæk, der er hakket i småstykker. Til en typisk kunstgræsbane bruges der 60 til 120 tons, og med tiden skal der fyldes mere på. 

Gummigranulat er mikroplast. 
Gummigranulat er mikroplast. 
Foto: Niels Knuth / TV 2 Lorry

- Man ved, at bildæk indeholder miljøfremmede stoffer. Dem slipper man løs her, og spørgsmålet er så, hvor de ender, lyder det fra Carsten Juel. 

Helt konkret frygter han, at de ender i grundvandet. 

Den kommende kunstgræsbane i Hareskovby ligger nemlig i et område med særlige drikkevandsinteresser og i et såkaldt indvindingsopland for en drikkevandsboring. 

Kommunen har meddelt, at der årligt vil blive nedsivet mellem 3.298 og 4.631 kubikmeter regnvand fra kunstgræsbanen, og i Danmarks Naturfredningsforening i Furesø mener man, at kommunen dermed risikerer at forbryde sig mod noget helt grundlæggende. 

- Ja, det er at bringe fremmede stoffer ned i grundvandet. Det er i princippet forbudt, for når det drejer sig om grundvandet, så er der ingen grænseværdier. Man må simpelthen ikke belaste grundvandet, lyder det fra Carsten Juel.

Påstand mod påstand

Forvaltningen i Furesø Kommune skriver i en sagsfremstilling, som politikerne i byrådet har taget stilling til, at man vurderer, der ikke vil ske en overskridelse af grundvandskvalitetskriterierne som konsekvens af kunstgræsbanen. 

Placeringen af den kommende kunstgræsbane i Hareskovby.
Placeringen af den kommende kunstgræsbane i Hareskovby.

- Vi er helt overbeviste om, at vi godt kan etablere den her kunstgræsbane, uden at det går ud over grundvandet. Vi har analyseret de hydrogeologiske forhold, og med den rensning, der sker i jorden, så er der ingen risiko for grundvandet eller den vandressource, der bliver brugt til drikkevand, lyder det fra Claus Torp, der er By- og Kulturdirektør i Furesø Kommune. 

Men i den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening er man ikke overbevist. 

- Det er påstand mod påstand. Kommunen mener, at de miljøfremmede stoffer vil blive filtreret fra i de øverste jordlag. Men vi mener, at geologien på stedet er så kompliceret, at det kan man ikke være sikker på. Det kan sagtens være, at de miljøfremmede stoffer når ned til grundvandet, lyder det fra Carsten Juel. 

Klage over tilladelse

En gruppe beboere i Hareskovby har i årevis kæmpet imod kunstgræsbanen. De mener, den vil føre til store gener for dem, der bor tættest på den - blandt andet i form af larm i forbindelse med den udvidede brugstid og lys fra de 18 meter høje master, der skal opstilles på arealet. 

Beboerne frygter desuden, at der vil blive spredt gummigranulat til området rundt om kunstgræsbanen, og derudover er de - ligesom Danmarks Naturfredningsforening - bekymrede for grundvandet. 

- Jeg har ikke noget imod fodbold. Jeg synes, det er super hyggeligt, at de spiller derovre, selvom det er meget tæt på min baghave. Problemet er, at det er en kunstgræsbane i et område med særlige drikkevandsinteresser. Der er kun 200 meter til den nærmeste aktive drikkevandsboring. Det er alt, alt for lidt, lyder det fra Liza Andersen, der er en af dem, der kommer til at bo tættest på den kommende kunstgræsbane.

Beboere har klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet over den nedsivnings-, tilslutnings- og udledningstilladelse, som Furesø Kommune efter gængs praksis har tildelt sig selv i forbindelse med etableringen af kunstgræsbanen. Det er her, kommunen meddeler, at der vil blive nedsivet mellem 3.298 og 4.631 kubikmeter regnvand om året fra kunstgræsbanen. Resten skal fordampe eller sendes til rensningsanlæg. 

Miljø- og Fødevareklagenævnet  - der er en uafhængig klageinstans - har besluttet, at klagen ikke har opsættende virkning, men derudover er der endnu ikke faldet en afgørelse.

- Vores allesammens grundvand

Fra politisk side har man dog besluttet at gå i gang med anlægsarbejdet alligevel, for andre klager tidligere i processen har allerede forlænget projektet betragteligt.

- Selvfølgelig har man lov til at klage, og det gør jo også, at tingene bliver ekstra belyst. Men vi oplever desværre, at sagsbehandlingstiden ikke bare er lang... den er ufattelig lang. Det er faktisk under al kritik (...). Men vi har de tilladelser, vi skal bruge, og derfor er vi nu gået i gang, fortæller Tine Hessner (Rad. V.), der er formand i Udvalg for Kultur, Fritid og Idræt i Furesø Kommune. 

Politikeren fortæller, at man har gjort meget for at sikre, at miljøet ikke bliver belastet af kunstgræsbanen. For eksempel har man sørget for, at der bliver bygget en såkaldt granulatsluse, hvor fodboldspillerne skal børste tøjet af og banke støvlerne, så de små stykker mikroplast ikke ender i naturen.

I det hele taget er Tine Hessner sikker i sin sag:

- Beslutningen om at etablere den her kunstgræsbane i Hareskovby er fuldstændig miljømæssig forsvarlig. 

Fra forvaltningens side stemmer man i: 

- Jeg kan ikke i min vildeste fantasi forestille mig, at den her kunstgræsbane vil føre til en grundvandsforurening, lyder det fra Claus Torp.

I nabogruppen er man dog fortsat skeptisk og ser frem til afgørelsen i Miljø- og Fødevareklagenævnet. 

- Min bekymring er, at folk i en lidt større omkreds ikke har forstået konsekvenserne af det her. Det er vores allesammens grundvand og vores allesammens drikkevand, der bliver ramt af det her, lyder det fra Liza Andersen.

DBU har lavet en kampagne om god adfærd på kunstgræsbaner. 
DBU har lavet en kampagne om god adfærd på kunstgræsbaner. 
Foto: Niels Knuth / TV 2 Lorry

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Miljø

breddam 2

Råstofplan fra Region H møder kritik: ”Vi ender som en hullet ost”

Movias busstoppesteder

Vestegnskommune bliver en af landets første med 100 procent fossilfri busser

sluse jyllinge nordmark

playNy milepæl: Slusen er nu sat i Jyllinge Nordmark

solcellepark

Naboer protesterer mod gigantisk solcellepark: "Det er helt ude af proportioner"

Furesø

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere