Kartofler i fare for at rådne op: Kan reddes i efterårsferien

I efterårsferien kan der graves kartofler op på Rokkedyssegård i Kirke Værløse. Kartoflerne er i overskud fra årets høst.

Har du planer om at lave et kæmpe fad flødekartofler eller en drøm om en bakke pomfritter, så skal du måske læse med her.

For efterårsferien byder på en god mulighed for at få et stort læs kartofler med hjem til gryderne.

Kartoffelproducenten Rokkedyssegård i Kirke Værløse er brændt inde med to tons kartofler, der er i overskud fra årets høst. Og derfor kan de nu samles ind til en lav pris.

- Det har været et rigtig godt kartoffel-år i år. Det skyldes især vejret, der har været ideelt til kartoffeldyrkning og gjort, at vi nu kan høste mere end forventet. Men det betyder også, at vi har omkring to tons til overs dobbelt så mange som sidste år, siger Lisbeth Toft Christensen, der sammen med sin mand ejer Rokkedyssegård i en pressemeddelelse.

Derfor har gården lavet et samarbejde med appen Too Good To Go, der bekæmper madspild. 

Alle kan derfor komme forbi gården og grave 5 kilo kartofler op for 19 kroner. Det kræver egentlig bare, at man laver en reservation i Too Good to Go-appen og tager sin egen pose med.

quote Hvis ikke, de bliver reddet, er der intet andet at gøre end at pløje dem ned og lade dem forfalde i jorden

Lisbeth Toft Christensen, ejer af Rokkedyssegård

Bliver kartoflerne ikke gravet op, vil de i stedet rådne op og blive pløjet ned i jorden.

- Når vi har for mange bær, bruger vi altid de overskydende bær til marmelade, sirup og is. Den mulighed har vi desværre ikke med kartoflerne. Hvis ikke, de bliver reddet, er der intet andet at gøre end at pløje dem ned og lade dem forfalde i jorden, siger Lisbeth Toft Christensen.

Kartoflerne er af en sort ved navn Ditta og er kendetegnet ved at være fast med et tyndt, glat skind. De kan derfor både spises med skræl og uden skræl.

_

_

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik