Hvem serverer mest og mindst øko-mad til børnene? Stor forskel blandt kommunerne

Mens Furesø Kommune er helt i front med at servere økologisk mad i børnehaver og vuggestuer, har kun et enkelt dagtilbud i Stevns Kommune Det Økologiske Spisemærke. Viceborgmester forsvarer kommunens kostpolitik.

Er der sprøjterester i den mad, din kommune serverer for børnehave - og vuggestuebørn?

Det kommer helt an på, hvor du bor.

I Furesø Kommune kan du regne med, at mindst 80 procent af maden i i dagtilbuddene er økologisk.

quote Vi har satset på økologi i daginstitutionerne, fordi vi gerne vil have, at børnene får den bedste mad, vi kan tilbyde dem

Bettina Ugelvig Møller, Socialdemokratiet, Furesø

Bor du i Stevns, er der kun garanti for, at enkelte basisvarer er økologiske.

Det viser en opgørelse, TV 2 Lorry har lavet med data fra Fødevarestyrelsen.  

Store forskelle

Opgørelsen viser også, at der er store forskelle på, hvor langt kommunerne er med at servere økologisk produceret mad og drikkevarer til børnene i dagtilbuddene.

På kortet nedenfor, kan du se, om din institution laver økologisk mad. Hvis institutionen findes på kortet, så har den det statskontrollerede økologiske spisemærke. Hvis den har et guldmærke, så betyder det, at 90-100% af råvarerne er økologiske. Et sølvmærke betyder, at 60-90% af råvarerne er økologiske, mens et bronzemærke gives til de køkkener, der bruger mellem 30 og 60% økologiske råvarer.

Data: Fødevarestyrelsen

I Roskilde Kommune har 34 dagtilbud Det Økologiske Spisemærke, som er den statskontrollerede økomærkningsordning, mens Furesø Kommune tæller 28 dagtilbud med øko-spisemærket. Vel at mærke med cirka halvt så mange indbyggere.

Fra kommunens byråd lyder der et krav om, at mindst 80 procent af den mad, kommunens køkkener producerer, skal være med økologiske føde- og drikkevarer.

Ifølge Furesø Kommunes egne tal er økologiprocenten i dagtilbuddenes måltider lige nu oppe på 92 procent. 

- Vi har satset på økologi i daginstitutionerne, fordi vi gerne vil have, at børnene får den bedste mad, vi kan tilbyde dem. Og der tænker vi, at økologien er væsentlig, siger Bettina Ugelvig Møller (S), der er formand for Udvalg for dagtilbud og familier i Furesø Kommunes byråd. 

Furesø i førerfeltet

Satsningen placerer Furesø forrest i feltet af dokumenterede og statskontrollerede økologiske omlægninger af kommunale køkkener.

I den anden ende af feltet ligger kommuner som Solrød med ni øko-mærkede dagtilbud og Stevns, hvor blot et enkelt dagtilbud har Det Økologiske Spisemærke. 

Fra Stevns Kommunes byråd lyder kravet blot, at alle basisvarer som mælk, mel og gryn skal være økologiske.

quote Det er korrekt, at kun én af vores institutioner har Det Økologiske Spisemærke, men det har forældrebestyrelsen valgt lige fra starten. Og for mig er det vigtigt, at det er forældrene, der får lov til at være med til at bestemme

Steen S. Hansen, viceborgmester, Stevns, Soc. dem.

Men det ser Stevns viceborgmester, Steen S. Hansen (S), ingen problemer i.

- Jeg mener overordnet, at vores politik er i orden, siger han.

Steen H. Hansen mener, at det er vigtigt, at forældrenes selv har ret til at vælge omfanget af økologi i dagtilbuddet. Et hensyn, der ifølge ham vejer tungere end politiske krav om mere økologi i daginstitutionernes madordninger.

- Det er korrekt, at kun én af vores institutioner har Det Økologiske Spisemærke, men det har forældrebestyrelsen valgt lige fra starten. Og for mig er det vigtigt, at det er forældrene, der får lov til at være med til at bestemme, siger viceborgmesteren.

Han ser også en anden grund til, at kommunen ikke skal diktere, hvor meget økologi der skal være i dagtilbuddenes madordninger.

- Jeg mener, vi skal finde den grænse, der gør det muligt at handle hos lokale fødevareproducenter. Og hvis vi går ud og siger, at al maden skal være økologisk, fratager vi daginstitutionerne muligheden for at handle lokalt hos mange af vores rigtig dygtige producenter, siger Steen H. Hansen.

Delte meninger

Men ikke alle i Stevns Kommunes byråd er tilfredse med kommunens nuværende krav til økologi i dagtilbuddene.

Jeg synes, det er fint, vi har en politik på området, men jeg kunne godt tænke mig, at vi skærpede den. Jeg vil sætte pris på, at vi kunne sælge 100 procent økologiske måltider i vores institutioner her i kommunen, siger Jan Jespersen, der er SF's medlem i Stevns Kommunes byråd.

På gaden i Store Heddinge er der også delte meninger om kommunens økologikrav. 

Skal der være flere økologiske spisemærker i Stevns Kommunes dagtilbud, end der er i dag? 

- Ja, det synes jeg bestemt. Det er jo noget, vi skal videre med i vores verden. Det er jo ingen grund til at fortsætte med, hvad vi har gjort indtil videre. Det har jo ikke fungeret, siger Charlotte Hansen, der er rengøringsassistent og stiller op som byrådskandidat i Stevns Kommune for Socialdemokratiet.

Fra Filip Christiansen, der er selvstændig vinduespudser, lyder den kontante melding:

- Det synes jeg da, man skal gøre noget mere ved.

Ikke alle har dog lige så store ambitioner for økologien i kommunens børnehaver og vuggestuer.

- Det er ikke noget, der generer mig, siger Mathias Krause, der er studerende og selv har en datter i en af kommunens dagtilbud, om kommunens økologikrav.

Stor opbakning

Tilbage i Værløse er der stor opbakning over hele linjen til Furesø Kommunes øko-ambitioner.

- Det føles godt at give børnene økologisk mad, siger Lene Schmidt Dahl, der er køkkenansvarlig i Børnehuset Solbjerg, som har opnået et såkaldt guldmærke i Det Økologiske Spisemærke.

Her er 100 procent af de indkøbte føde- og drikkevarer økologiske, og børnene spiser "rigtig mange" grøntsager, forklarer Lene Schmidt Dahl.

- Det skal man, når man er 100 procent økologisk, siger hun og griner.

Økologiske råvarer er typisk dyrere end konventionelle, og prishoppet ses især tydeligt på kød. Derfor køber institutionerne i Furesø mindre kød end tidligere, for at kunne holde madbudgettet i ro.

Billigere med økologi

Kommunens forvaltning har i otte år arbejdet systematisk på at indføre mest mulig økologi i børnehaver og vuggestuer, forklarer Stine Rahbek Pedersen, der er projektleder for grøn omstilling i Furesø Kommune.

- Vi har skiftet alle færdigvarerne ud og laver maden fra bunden af årstidens økologiske råvarer. Vi har også skiftet rigtig meget af det røde kød ud med fisk, bønner og linser. Og samtidig skaber vi en madproduktion, der hele tiden baserer sig på variation, siger hun.

Ifølge Stine Rahbek Pedersen er det endda lykkedes kommunens daginstitutioner at gøre maden billigere efter omlægningen til økologi.

- Vi bruger lige så mange penge nu, som vi gjorde før, og samtidig er fødevarepriserne steget. Så reelt har køkkenerne faktisk lavet en reduktion på prisen, siger hun.

quote Vi synes, det er dejligt, at vores børn får økologiske madvarer, så maden, de spiser, indeholder så få rester af sprøjtegifter som muligt. Men vi synes også, det er dejligt for naturen

Emilie Ringgaard Smed, forælder

Emilie Ringgaard Smed har et barn i Børnehuset Solbjerg, og hun har kun positive ting at sige om institutionens økologiske linje.

- Vi synes, det er dejligt, at vores børn får økologiske madvarer, så maden, de spiser, indeholder så få rester af sprøjtegifter som muligt. Men vi synes også, det er dejligt for naturen, siger hun.

Selvom kødindholdet i dag er lavt i institutionens måltider, har hun heller ikke en finger at sætte på variationen i maden.

- Jeg har ikke helt overblik over, hvor alsidig valget af kød er, men de er rigtig gode til også at bruge alternative proteinkilder. For eksempel kikærter, linser og bønner. Så jeg er ikke bekymret for, om de får en alsidig kost, siger Emilie Ringgaard Smed.

- Jeg kan ikke umiddelbart se, at der er nogle bagsider ved vores økologiske guldmedalje, siger hun.

_

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik