Hundredvis af søm spredt udover populært motionssted

Sømmene kan være til stor fare for de mange personer, der dyrker motion på stedet, lyder det fra Naturstyrelsen.

Den tidligere Flyvestation i Værløse er de seneste par år blevet et populært sted for motionister.

Mange mountainbikere bruger de omkringliggende skovområder, og mange løbere og rulleskøjteløbere bruger den gamle landingsbane.

Men i fredags gjorde Lise Bjerrum Thisted et fund, som kunne være til stor fare for de mange sportsudøvere.

Efter en fredagstur med familien lagde Lise Bjerrum Thisted mærke til, at der lå adskillige søm på den gamle landingsbane.

Her ses nogle af de søm, som Lise Bjerrum Thisted fandt.
Her ses nogle af de søm, som Lise Bjerrum Thisted fandt.
Foto: Lise Bjerrum Thisted

Lise Bjerrum Thisted og hendes familie fortsatte cirka 300 meter langs landingsbanen, hvor sømmene blev ved med at dukke op.

Lise Bjerrum Thisted lagde efterfølgende billeder af de mange søm op i den lokale Facebook-grupp '3500 Værløse', og her kunne en anden borger meddele, at også han havde fundet søm et andet sted på flyvebasen.

Emil Enemærk fandt nogle søm næsten magen til dem, Lise Bjerrum Thisted fandt.
Emil Enemærk fandt nogle søm næsten magen til dem, Lise Bjerrum Thisted fandt.
Foto: Emil Enemærk

"Noget svineri"

Charlotte Mølgaard, som er arealkoordinator hos Naturstyrelsen, er ærgerlig over, at sømmene flyder på de befærdede områder.

- Hvis det her viser sig at være bevidst, er det selvfølgelig noget svineri. Det er er til fare for løbere, cyklister og folk der går tur med deres hund derude, siger Charlotte Mølgaard.

Hun er samtidig glad for se, at en borger har sat fokus på det.

- Jeg vil gerne sige tak til de borgere, som har samlet de her søm op og gjort opmærksom på det, Siger Charlotte Mølgaard.

Politiet har ikke modtaget henvendelser

Siden flyvebasen i 2004 blev lukket som militærbase, er der sket meget på stedet. De gamle militærbygninger er blevet omdannet til bolig- og rekreative områder.

Flyvebasen i Værløse blev tilbage i 2004 lukket som militærbase,
Flyvebasen i Værløse blev tilbage i 2004 lukket som militærbase,
Foto: Local Eyes

Naturstyrelsen meddeler, at der før i tiden er blevet kørt ulovligt motorcykelræs på den gamle landningsbane, men Styrelsen mener ikke, at det skulle have nogen forbindelse til sømmene. 

Hverken politiet eller Naturstyrelsen har modtaget henvendelser omkring de smidte søm.   


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik