Strid konflikt mellem Kresten og kommunen: Nu har fredningsnævnet talt

Ejeren af en historisk herregård taber sag i Fredningsnævnet, som vil give offentligheden adgang til et privatejet og naturskønt område ned til Farum Sø.

Der er stilhed i røret i nogle sekunder, da TV 2 Lorry over telefonen får fat på Kresten Andersen Bergsøe, som ejer Farumgård – en historisk herregård, som igennem en årrække har været årsag til en større konflikt mellem gårdejeren og Furesø Kommune.

Fredningsnævnet afgjorde nemlig torsdag, at der skal være offentlig adgang til Farumgård – en afgørelse der har været undervejs i mere end et år.

quote Det vil være helt ulideligt at bo her, hvis der igen bliver åbnet for offentligheden

Kresten Andersen Bergsøe, gårdejer

Og den afgørelse er Kresten Andersen Bergsøe nærmest rystet over. Han vil derfor kæmpe videre for retten til selv at kunne bestemme, hvem der skal færdes på hans grund.

- Jeg mener ikke, at Fredningsnævnet har hjemmel i loven til at tvinge en offentlig adgang igennem en privat bolig eller en privat have. Kendelsen vil derfor blive indklaget for Natur- og fødevareklagenævnet, og hvis den behandling går mig imod, så vil jeg tage sagen til domstolene, siger Kresten Andersen Bergsøe til TV 2 Lorry, da han efter de første sekunders stilhed får munden på gled.

I konflikt med kommunen siden 2017

Konflikten startede tilbage i juli 2017, da Kresten Andersen Bergsøe valgte at lukke portene til haven omkring Farumgård, der i knap 70 år har været offentligt tilgængelig på udvalgte stier.

Den over 300 år gamle Farumgård blev i 1949 fredet efter aftale med de daværende ejere, som var nonneordenen Sankt Ursula Søstrene. Og dermed fik offentligheden adgang til at gå gennem parken og komme helt tæt på gården.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Gårdspladsen på Farumgård, hvor udefrakommende bare kunne gå ind frem til sommeren 2017, hvor gårdejeren lukkede af.
Gårdspladsen på Farumgård, hvor udefrakommende bare kunne gå ind frem til sommeren 2017, hvor gårdejeren lukkede af.
Foto: Sigrid Nygaard - Ritzau Scanpix

Den ordning fortsatte troligt op gennem årene – også mens Kresten Andersen Bergsøe har ejet Farumgård, som han overtog fra sin mormor i 2003.

Men for fire år siden blev det altså for meget for Kresten Andersen Bergsøe, fordi han og familien flere gange oplevede at blive truet af forbipasserende, der ikke opførte sig ordentligt på grunden.

Voldelige og truende gæster

Tidligere har gårdejeren fortalt os, at folk bare vadede igennem indkørslen, igennem bygningerne, igennem gårdspladsen og ud gennem boligen på den anden side.

Desuden forlod besøgende den afmærkede sti, smed om sig med affald og indtog familiens havemøbler og badebro. Der har også været tilfælde med hærværk.

Eksemplerne er ifølge familien mange, og når de over for gæster har forsøgt at håndhæve reglerne, har de i voksende omfang følt sig truet.

Det kulminerede da, Farumgårds havemand blev overfaldet og slået ned af en cyklist, som blev bedt om at trække sin cykel.´

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Begrænsninger for offentligheden i området ved Farumgård

  1. Tilladelsen gælder kun for færdsel til fods.

  2. Færdsel er kun tilladt på den for adgang til offentlige parker sædvanlige tid af dagen.

  3. Færdsel og ophold uden for stien (vejen) er forbudt.

  4. Opsætning af skilte ved de to indgange samt langs stien (vejen) bekostes af Furesø Kommune, der også skal etablere de nødvendige nye stier, hvis ejeren vælger det alternative stiforløb.

  5. Furesø Kommune medvirker ved etablering og vedligeholdelse af fysiske tiltag som fodhegn, automatiske portlåse og lignende til, at den offentlige færdsel gennem Farumgård sker ad det fastlagte stiforløb, ligesom kommunen skal medvirke til at foranledige indskriden mod eventuelt misbrug.


Kilde: Fredningsnævnet 

Som følge af de voldelige oplevelser valgte Kresten Andersen Bergsøe at gøre brug af en betingelse i den gamle fredning fra 1949, der giver mulighed for igen at lukke for offentlighedens adgang.

I fredningen står der nemlig:

"Saafremt Færdselstilladelsen mod Forventning maatte medføre væsentlig Ulempe for Stiftelsen eller dens Gæster".

Politianmeldt af kommunen

Efter at der var blevet sat en tyk lås om de røde haveporte, blev Kresten Andersen Bergsøe politianmeldt af Furesø Kommune, som ikke mente, at fredningsbestemmelserne blev overholdt.

For man mente, at muligheden for at lukke parken bortfaldt, da de tidligere ejere i nonneordenen i 1969 fik en kompensation for fredningen på 125.000 kroner.

Byretten gav dog Kresten Andersen Bergsøe medhold i, at han er i sin gode ret til at have sin egen grund helt for sig selv.

Furesø Kommune var ikke enige i byrettens afgørelse og valgte derfor at tage sagen videre til Fredningsnævnet, som altså torsdag afgjorde sagen til kommunes fordel.

- Det er et fuldstændigt sindssygt cirkus, vi er udsat for. Det er det vildeste overgreb, men der er ikke noget at gøre ved det, siger Kresten Andersen Bergsøe til TV 2 Lorry og fortsætter:

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Kresten Bergsøe er indehaver af Farumgård.
Kresten Bergsøe er indehaver af Farumgård.
Foto: Niels Knuth / TV 2 Lorry

- Hele den her fredningssag handler om, hvorvidt vi har eller ikke har retten til at tilbagekalde tilladelsen til den offentlige adgang. Og det var præcis det, som der blev taget stilling til i byretten, så vi står i en situation, hvor Fredningsnævnet og kommunen stiller sig over byrettens dom. Og det tror jeg aldrig nogensinde er sket før.

- I dommen står der jo, at vi har den her ret. Det kan ikke forstås på andre måder, men det har man alligevel forsøgt at gøre om på – og haft held med. Jeg føler, at de efterlader os fuldstændige retsløse.

Glade for afgørelsen

Hos Furesø Kommune er man glade for Fredningsnævnets afgørelse.

quote Vi ser frem til at samarbejde med ejeren

Claus Torp, by- og kulturdirektør i Furesø Kommune

I en fælles pressemeddelelse udtaler både borgmester Ole Bondo Christensen (S), viceborgmester Lars Carstensen (K) og Venstres gruppeformand Gustav Juul stor tilfredshed med afgørelsen, og borgmester Ole Bondo Christensen udtaler, at han ser frem til den videre dialog med ejeren.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Ole Bondo Christensen (S) er borgmester i Furesø. Her står han foran den lukkede port til parken på Farumgård.
Ole Bondo Christensen (S) er borgmester i Furesø. Her står han foran den lukkede port til parken på Farumgård.

TV 2 Lorry har forsøgt at få en uddybende kommentar fra Furesø Kommune i forhold til kritikken fra Kresten Andersen Bergsøe, men kommunens kommunikationsansvarlige henviser blot til pressemeddelelsen og et efterfølgende skriftligt svar fra by- og kulturdirektør i Furesø Kommune, Claus Torp.

”Furesø er tilfreds med, at Fredningsnævnet nu har truffet en klar afgørelse. Fredningsnævnet slår fast, at der også fremover skal være adgang for offentligheden gennem Farumgård, hvilket også har været gældende med den hidtidige mere end 70 år gamle fredning. Fredningsnævnet giver ejer mulighed for at lade stien gå uden om gårdspladsen og nord om barokhaven, hvis ejer selv ønsker det. Det bakker vi som kommune op om for at imødekomme ejers ønske om at værne om privatlivet. Vi ser frem til at samarbejde med ejeren om stiføringen inden for rammerne af Fredningsnævnets afgørelse.”

Fredningsbestemmelserne for Farumgård

Fredningens formål er at fastholde ejendommens karakter og sikre offentlighedens færdselsret gennem parken.


Parken skal opretholdes som sådan og således, at dens nuværende karakter i alt væsentligt bevares, hvorfor tilstedeværende alléer og trægrupper ikke må sløjfes.


På ejendommen må ikke rejses ledningsmaster eller foretages yderligere udstykning.


Ejendommens bygninger blev henlagt som fredet mindesmærke under Nationalmuseet i henhold til § 7 i lov nr. 137 af 12. marts 1918 om bygningsfredning, således at der ikke uden Nationalmuseets tilladelse ved ejendommen må foretages nogen bygningsændring, være sig indvendig eller udvendig, ved hel eller delvis nedrivning, ombygning eller tilbygning, hvorved ejendommens stil, karakter eller udseende efter museets skøn ændres.


Ej heller må der opføres nye bygninger, bortset fra, at det skal være den til enhver tid værende ejer af ejendommen tilladt at opføre interimistiske mindre huse til fjerkræ og lign. under forudsætning af, at det kan ske uden forringelse af ejendommens skønhedsværdier.


Den intime landskabelige forbindelse mellem bygninger, park og sø skal - specielt med hensyn til vejanlæg og stianlæg - stedse opretholdes.


Kilde: Fredningsnævnet

Helt ulideligt at bo her

Hvordan fremtiden ser ud for Farumgård og den offentlige adgang, vil tiden vise.

Som tidligere nævnt agter gårdejer Kresten Andersen Bergsøe at gøre bruge af sin klageret og sende sagen for Natur- og fødevareklagenævnet.

- Der har været lukket af i snart fem år, og det vil der forhåbentlig også være de kommende år, medmindre Natur- og fødevareklagenævnet siger, at den her klage ikke har opsættende virkning. Men det ville så nok være én af de første gange, de har gjort det.

- Hvis det sker, så knækker filmen fuldstændig. Jeg har tidligere sagt, at vi ville fraflytte Farumgård, hvis vi ender med at tabe sagen, og det tror jeg sådan set står ved magt, for det der er lagt op til, det er det værst tænkelige. Det vil være helt ulideligt at bo her, hvis der igen bliver åbnet for offentligheden, siger Kresten Andersen Bergsøe.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik