Borgere i syv sind: Hvor skal vi putte de tomme kartoner hen?

I Værløse står de med jævne mellemrum langs Langhuset - de karakteristiske, store beholdere, hvor beboerne i den almennyttige bebyggelse kan sortere glas, metal, pap, plast, mad- og restaffald.

Men selv om kommunens borgere allerede i dag må affaldssortere deres tusinder og atter tusinder af tomme mælke- og andre drikkekartoner i beholderne med plastikaffald, er der stort set ingen af dem, vi mødte, som rent faktisk gør det.

- Nej, det vil jeg sige nej til, lyder det fra Mette Just, som er overbevist om, at kartonerne skal i restaffald.

Hvorfor?

- Fordi for det første er det pap. Og der har været fødevarer i. Så den skal i restaffald, vil jeg sige, siger hun.

En anden beboer, Cetn Sørensen, er lige så overbevist, da vi rækker ham en mælkekarton og en kakaokarton.

- Den der skal til brændbart, siger han.

Er du sikker?

- Ja, ja, kommer det prompte fra Cetn Sørensen.

Lang tid før alle kommuner har indført ordningen

Som en del af klimaplanen og en ensartet affaldsordning besluttede Folketinget tilbage i 2020, at vi skal sortere vores mad- og drikkekartoner sammen med plastik.

En stor del af fibrene i kartonerne kan genbruges til nyt pap og papir - ligesom man også kan genanvende en del af kartonernes indhold af plastik.

Men der er en helt enkel grund til, at mange borgere overalt i TV 2 Lorrys sendeområde fortsat ikke aner, hvordan kartonerne kan eller skal affaldssorteres.

Nogle kommuner som eksempelvis København og Frederiksberg, Herlev og Gladsaxe har allerede indført ordningen.

Andre kommuner forventer at gøre det inden udgangen af i år, mens nogle kommuner først når i mål i løbet af 2023.

Fælles for dem er, at de har søgt om dispensation til at udskyde datoen for, hvornår den nye affaldssortering er officiel.

Store problemer med at skaffe plastikspande

Én af de kommuner er Furesø:

Hvad er årsagen til, at det trækker ud?

- Grunden til, at vi har så svært ved at nå det i år, det er, at vi simpelthen mangler plastspande. Og det er der simpelthen mangel på pga. corona. Og leveringsproblemerne er grunden til, at det måske først bliver endeligt implementeret i starten af 2023, siger formand for Natur- og Klimaudvalget i Furesø, Lene Munch-Petersen (S).

Borgerne må gerne, men ved det ikke

Men borgerne må allerede i dag godt affaldssortere deres tomme drikke- og madkartoner sammen med plastikaffald. Men det ved borgerne ikke nødvendigvis.

- I takt med at borgerne gerne vil sortere, så er der en stor interesse, som vi gerne vil bakke op om - at de også sorterer de her mælkekartoner og ikke bare putter det i restaffald. Fordi, så bliver de jo brændt. Allerede i dag har de fået muligheden for at lægge noget af emballagen over i plastaffald, netop det, der drejer sig om juicekartoner og mælkekartoner og lignende. Det kan man lægge i plastbeholderen, som alle jo har i dag.

Står det klart for alle borgere?

- Ikke nødvendigvis, siger Lene Munch-Petersen.

Tilbage ved Langhuset i Værløse er det tydeligt, at folk mangler kendskab til muligheden

Hvad, hvis jeg siger dig, at de rent faktisk kan komme i plastaffald?

- Siden hvornår? Det vidste jeg ikke noget om, siger en Peter Ady, mens han griner højlydt.

En anden borger erkender, at hun er meget i tvivl.

- På Facebook og sådan nogle steder er der nogle, der begynder at skrive om dem (kartonerne, red.). Og nogle kommenterer - jamen, det er ikke i vores kommune endnu. Og nogle skriver, jamen, det skal i plastik. Og det undrer jeg mig lidt over, siger Anne Heinz.

Forskel på sortering kommunerne imellem

Hvis man alene ser på antallet af mælkekartoner forbruger danskerne hvert år mere end 450 millioner af slagsen.

Oveni kommer kakao- juice- og yoghurtkartoner samt fødevarekartoner med eksempelvis bønner og flåede tomater.

Selvom enkelte kommuner altså har indført ordningen, er der fortsat forskelle.

Borgere i Solrød skal eksempelvis putte glas og metal i samme beholder, mens borgere i Dragør skal samle plastik, mad- og drikkekartoner og metal i én og samme beholder.

- Det kunne være interessant at vide, hvorfor man ikke i stor skala har samme system, så man har forskellige anlæg, der sorterer her i landet, siger en borger i Dragør Kommune, Per Larsen.

I Folketingets klimaplan var en af intentionerne bag affaldssorteringsordningen, at man skal sortere sit affald på samme måde, uanset om man bor i Halsnæs eller Rødovre.

Alligevel må kommunerne fortsat selv bestemme, om de vil tillade sammenblanding og senere sortering på forbrændingsanlægget.

Krav fra EU

Men sorteringen af drikke- og madkartoner sammen med plastik er bare en ud af flere sorteringer, vi alle skal vænne os til.

Og det er rent faktisk noget, som giver rigtig god mening.

Hver enkel af landets husstande smider i gennemsnit 11 kilo mad- og drikkekartoner ud om året. Håbet er at indsamle omtrent syv kilo, mens resten havner i restaffaldet.

Det svarer til ca. 18.900 tons mad- og drikkekartoner, som hvert år kan gå videre til genanvendelse, når alle kommuner begynder at indsamle.

Store dele af Europa har været i gang længe. Hvorfor er vi først ved at komme i gang nu?

- Det er sådan, at det først er nu, at der er kommet krav fra EU om, at kommunerne SKAL begynde at samle det her sammen, siger Henning Jørgensen, chefkonsulent i NIRAS, som er en af Skandinaviens førende rådgivende ingeniørvirksomheder.

Kartonerne bliver sendt til Tyskland og Sverige

Der er mange forskellige meninger om og holdninger til, hvad genanvendelsen af mad- og drikkekartoner vil betyde i form af reduceret CO-udslip. Selv om alt i første omgang skal fragtes til udlandet:

Hvorfor giver det mening at sende det hele vejen til Tyskland eller langt op i Sverige?

- Fordi der ikke findes danske anlæg, som kan behandle det. Man overvejer, om man skal lave et anlæg ovre i Jylland. En papir- og papfabrik, som kan genanvende mælkekartonerne.

Men der er bred enighed om, at genanvendelse er langt bedre end afbrænding.

Repræsenterer en stor værdi

- Der er en stor værdi i det her pap. Pappet har nogle dejlige, lange fibre. Og det er store mængder pap, der ligger i det. Det er gode nye fibre, som ligger i det, som bagefter kan bruges til andre produkter. Det, man kan se fra andre lande, er, at det faktisk er en succes - og folk samler det sammen. I snit afleverer folk ca. en mælkekarton om dagen pr. husstand, så det kan man gange op. Der er tale om ret store mængder, som det repræsenterer - det her pap. 

Så det er noget, der kan betale sig? 

- Det er noget, der kan betale sig!

Vestforbrænding oplyser, at de netop er gået i gang med at undersøge, præcis hvornår de enkelte kommuner indfører ordningen.