Ældre danser med armene over hovedet: Kendt danseduo spreder glæde på plejehjem

01:55

Da corona pludselig ramte verden, blev Elisabeth Dalsgaards kalender tom.

Hun er danseinstruktør og har - i samarbejde med landets tidligere førstedame Anne-Mette Rasmussen - udviklet Parkinson Ballroom Fitness. En danseform, som er tilpasset folk med parkinson.

Og da dans jo som bekendt er godt for alle, besluttede de to sig for at gøre noget godt med den tid, de pludselig havde fået tilovers.

Derfor turnerer de nu rundt på landets plejecentre for at danse med de ældre. Og give dem noget livsglæde i en svær tid:

- Det er dem; de svage, der skal være stærke. Dem, der har svært ved at komme ud og have deres normale hverdag, fortæller Elisabeth Dalsgaard.

- I de 20 minutter, dansen varer, kan man se, at de glemmer alt om de ting, der er hårde i hverdagen. Og smilet og minder kommer frem. Og så er der uden tvivl et ekstra smil på læben, når det går op for dem, at det var landets tidligere førstedame, de dansede for.

Projektet Swingtime

Elisabeth Dalsgaard fra Swingtime er idrætsuddannet fra Københavns Universitet og har undervist i dans og motion i mere end 25 år.

Hun er konceptudvikler og har udviklet Ballroom Fitness, Parkinson Ballroom Fitness samt Rehappy Ballroom Fitness.

I 2013 udviklede Elisabeth Parkinson Ballroom Fitness på opfordring fra Anne-Mette Rasmussen. Siden har de to arrangeret kurser og events i både ind- og udland. I 2018 modtog Parkinson Foreningen årets Patientpris fra Sundhedsstyrelsen på baggrund af projektet Dans med Parkinson.

Se mere