5 du skal prøve: Svøm på disse hemmelige badesteder

I sommerserien "5 du skal prøve" vil fem lokale eksperter guide dig til de bedste og mest unikke smage og oplevelser her i Lorryland. Og i denne guide bliver du introduceret til fem hemmelige badesteder.

Er det noget bedre end at nedsænke sit legeme i køligt og lifligt vand, når sommervarmen buldrer der ud af og svedigt stof klistrer til ryggen? 

Nej, det er der faktisk ikke, mener vi her på redaktionen. 

Til gengæld er vi ikke begejstrede for overfyldte strande, tætpakkede fluepapirer, eller at stå i lange køer for at få vandet en enkelt tå ved et havnebad. 

Derfor har vi vendt os mod ekspertisen og bedt naturvejleder og naturelsker Jes Aagaard, om at anbefale fem, hemmelige badesteder her i TV 2 Lorrys sendeområde. 

Og tænker du, at ham Jes Aagaard virker bekendt, så har du helt ret.

Han er nemlig berømt for blandt andet at nyde en levende edderkop i ny og næ. Er du gået glip af det virale hit, hvor edderkoppen bliver guffet, kan du se videoen i bunden af denne artikel. Bonusinfo: Sådan en edderkop smager lidt af fjordreje, mener naturvejlederen. 

Nå, men vi skal tilbage til badestederne. 

Jes Aagaard kan snildt følge redaktionens ønske om at bade fra mindre overrendte steder. Og derfor er han klar med en liste af fem nærmest hemmelige badesteder, som han vil anbefale vores læsere af fornøje sig med. 

Fem hemmelige badesteder du skal prøve

1

Hestefællede i Kongelunden, Dragør

2

Furesøbad, Værløse

3

Stranden i Struckmannparken, Skodsborg

4

Bastrup Sø, Stenløse

5

Badetrappen ved Trepile, Klampenborg

Se eller gense videoen, hvor naturvejleder Jes Aagaard sætter en hjulspinder til livs. Velbekomme. 

Naturstyrelsens naturvejleder Jes Aagaard viser her, hvordan man spiser en hjulspindler. Bonusinfo: Den smager lidt som en reje.