Samlet byråd bag nyt budget i Furesø

Budgetaftalen er to-årig og borgmesteren mener, Furesø kan klare sig uden spareøvelser i perioden

Samtlige partier har sat deres underskrift på den budgetaftale, der nu danner grundlag for Furesø Kommunes økonomi i årene 2017 og 2018. 

-Vi tilfører samlet 37 millioner kroner til velfærdsområderne, så vi fortsat kan holde et højt serviceniveau. Samtidig vil vi gerne udvikle kommunen i samarbejde med borgerne, så Furesø bliver et endnu bedre sted at bo, leve og arbejde, lyder det fra borgmester Ole Bondo Christensen (Soc.Dem)

Aftalen strækker sig over de næste to år. Og det betyder ifølge borgmesteren, at der ikke skal gennemføres besparelser i for eksempel 2018.

-Der er så meget luft i budgettet, at hvis der skulle være afdrift på en af forvaltningsområderne, så kan vi dækkke det ind.  Det giver os samtidig ro til at analysere og udvikle de store velfærdsområder fremover, siger han til TV 2 Lorry.

I budgettet afsættes der over 400 millioner kroner til investeringer i anlæg over de næste fire år. Det betyder nye daginstitutioner, nye idrætsfaciliteter, plejehjemspladser samt renoveringer af skoler, veje og legepladser.

Udover de politiske budgetforhandlinger, så bygger budgetforliget på en flere måneder lang inddragelsesproces, hvor borgere, råd og nævn har været i dialog med politikere og forvaltning om de konkrete forslag. Et velbesøgt borgermøde satte startskuddet til en officiel høringsproces, hvor der ved deadline var indkommet 54 bidrag.

-Jeg vil gerne takke alle, der har bidraget med viden og synspunkter i budgetprocessen. Det har været en uvurderlig hjælp i arbejdet med at strikke de rigtige forslag sammen”, sigerborgmester Ole Bondo Christensen

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik