Politiet finder våben og hash under ransagninger i Farum

To anholdt da politiet gik på jagt efter narko og våben i stor aktion, som begyndte torsdag morgen.

I en større, koordineret aktion ransagede Nordsjællands Politi  torsdag morgen og formiddag 10 adresser i det centrale Farum - blandt andet i bebyggelsen Farum Midtpunkt - og to adresser i København.

Ved aktionen, som blev kaldt "Søndenvind", gik politiet specifikt efter våben og narkotika hos lokale kriminelle.

Aktionen sluttede klokken 12, og sektionsleder hos Nordsjællands Politi, Carsten Spliid, kalder den vellykket:

- Vi fik det, vi havde fået informationer om, der ville være, siger han til TV 2 Lorry.

Ved ransagningerne fandt politiet en pistol og en revolver i to forskelige lejligheder i Farum. 

Desuden blev der fundet 300 gram hash gemt ved en loftlem i et gangstrøg i Farum Midtpunkt.  

To blev anholdt ved aktionen. De bliver torsdag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør. Begge er gamle kendinge af politiet. 

Ved aktionen deltog foruden Nordsjællands Politi Task Force Øst (TFØ), Task Force Indbrud (TFI) og Københavns Politi.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

default_thumb

play14-årig stilles for nævn efter skuddrab på Frederiksberg

Lastbil sløret

Kvinde førte politiet på sporet af drønulovlig lastbil – nu får hun ros

Retten i Helsingør

15-årig dreng fængslet for voldtægt i Nordsjælland

618602-311

Politiet undersøger mistænkelig brand ved rockerborg

Furesø

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere