Oprykkere fra Lyngby sejrede på udebane over tigrene fra FCN

Ved superligasæsonens første kamp tog Lyngby stikket hjem over de nordsjællandske rivaler fra FC Nordsjælland.

Fredag aften startede superligasæsonen 2016/17 igen efter vinterpausen.

Her mødtes ærkerivalerne fra FC Nordsjælland og Lyngby Boldklub til et lokalopgør på det øverste trin i de danske fodboldrækker.

Slaget stod på FCNs hjemmebane i Farum Park, hvor oprykkerne fra Lyngby skulle forsøge at tage sejren hjem som underdogs mod et rutineret og Superliga-vant FCN-hold. 

På trods af titlen som underdogs kom Lyngby-spillerne til Farum Park med masser af selvtillid i bagagen. I efteråret vandt de blå-hvide 11 sejre, hvilket placererede Lyngby Boldklub som Alka Superligaens nummer fem i tabellen.

Ved kampen havde Lyngby David boysen med fra start, og dermed gjorde kantspilleren comeback for klubben, som han skiftede tilbage til i januar efter et ophold i hollandske Roda.

Boysen gjorde sig hurtigt positivt bemærket, da han efter 20 minutter bragte gæsterne i front med 1-0 efter fornemt forarbejde af angriberen Jeppe Kjær. 

FCN vs LBK. Superliga. Fredag den 17. februar 2017. Lyngbys cheftræner David Nielsen.
FCN vs LBK. Superliga. Fredag den 17. februar 2017. Lyngbys cheftræner David Nielsen.
Foto: Claus Bech / Scanpix

Lyngbys scoring faldt efter en start på kampen, hvor FCN ellers havde domineret og skabt flere store chancer. Her var Kalo Bartolec fra FCN efter få minutter ved at score for hjemmeholdet, da han sparkede bolden på stolpen.

FC Nordsjælland var i det hele taget tæt på at score flere gange.

Kort efter pausen ramte Lyngbys David Boysen overliggeren, men ligesom i første halvleg sad FCN på det meste. 

Der var stor spænding mellem de to holds spillere, og kampens dommer Lars Christoffersen måtte flere gange sætte sig igennem og tale spillerne til ro, mens han også uddelte adskillige advarsler.

Den tidligere FCN-målmand Jesper Hansen havde en god dag i Lyngby-målet, og han sørgede med flere redninger for, at gæsterne holdt føringen.

Sejren sender Lyngby godt på vej mod top-6 og mesterskabsslutspillet med dagens ryk til tredjepladsen i liagen, mens FCN fortsat har fem point op til sjettepladsen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik