Da Ole Bondo Christensen (S) overtog borgmesterposten i Furesø Kommune, overtog han samtidig Danmarkshistoriens største kommunale gæld på cirka 80.000 kroner pr. indbygger. Hans første store opgave blev derfor at forhandle en ny aftale på plads med staten.
- Vi havde højtforrentede lån, som var bundet af swap-aftaler, og en del af forhandlingerne gik på at komme ud af lånene og ind i et statslån på 2,2 pct. i rente.
Siden da har renteniveauet dog udviklet sig på en måde, som ingen kunne forudse, fortæller Furesøs borgmester.
Da Furesø-aftalen blev godkendt af Folketingets Finansudvalg i 2011, blev det anslået, at lånet ville koste staten cirka 470 millioner kroner, fordi staten dengang lånte penge til en højere rente end de 2,2 pct., som Furesø Kommune betalte i rente på statslånet.
Disse penge skulle hentes på et samlet lavere bloktilskud til kommunerne.
Siden er renten dog faldet så markant, at man i dag faktisk kan sige, at staten tjener på at låne penge ud. Mens Furesø Kommune fortsat skal betale godt 137 millioner kroner om året for deres statslån frem til 2040.
