Hund åd mystisk hvidt snask i skoven og endte hos dyrlægen

Miljøfolk blev kontaktet af en bekymret hundeejer, hvis hund havde noget hvidt snask i skoven, som lignede lim. Nu er mysteriet blevet løst.

Forleden ringede telefonen hos Furesø Kommunes miljøfolk med en melding om et ret specielt og ikke særlig appetitligt naturfænomen.

En bekymret borger havde været forbi dyrlægen med sin hund, fordi den på en tur i skoven havde spist noget hvidt snask, som lignede lim.

Hunden var kommet på fødderne igen, men henvendelsen fik miljøfolkene på tæerne. For lim i en skov lød ikke alt for godt.

Forklaringen var en helt anden

I Naturstyrelsen var der heldigvis hjælp at hente. Styrelsen har nemlig oprettet en hel hjemmeside med mærkelige naturfænomener, og miljøfolkene fik den vej igennem opklaret mysteriet om de hvide klatter, som kvindens hund havde spist.

Der hvide simklatter er højst sandsynligt ægslim og æggestokkene fra frøer. Et fænomen, der kaldes stjernesnot.

Det skriver Furesø Kommune i et opslag på Facebook, hvor de gør hundeejere opmærksomme på fænomenet, og forklarer, om der overhovedet bør være grund til bekymring, hvis en hund spiser stjernesnot.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Sådan ser stjernesnot ud.
Sådan ser stjernesnot ud.
Foto: Naturstyrelsen

Guf for rovfugle

Hvis vinteren er mild, sker der ofte det, at enkelte frøer kommer frem fra deres dvale. Inden de gik i dvale i efteråret, havde de allerede dannet æg, for når de kommer frem i april, skal de direkte ned til vandhullet og lægge dem.

En del af disse ’vinterfrøer’ bliver taget af rovfugle som eksempelvis musvåger. De ved åbenbart, at de ikke skal æde ægslimen. Så de piller den fra sammen med æggestokkene og smider det på jorden.

Det ved hunde åbenbart ikke. Men så er det godt, at det ikke er farligt for en hund at spise stjernesnot. Dermed er det heller ikke nødvendigt at slæbe sin hund hele vejen med til dyrlægen, hvis den har spist det.

Man ved ikke med sikkerhed, hvor navnet 'stjernesnot' kommer fra.
Man ved ikke med sikkerhed, hvor navnet 'stjernesnot' kommer fra.
Foto: Naturstyrelsen

Ofte finder man stjernesnot på enge og langs vandløb eller ved kilder, hvor frøerne har vinterkvarter. Man ved med sikkerhed, at kærhøg og musvåge danner stjernesnot, men det antages, at en del andre fugle og dyr som odder og ilder også gør det.

Man ved ikke med sikkerhed, hvor navnet 'stjernesnot' kommer fra.

Du kan læse mere på Naturstyrelsens hjemmeside om sære fænomener i naturen. Klik her for at komme ind på siden.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik