Ufrivillige lyde, kasten med hovedet og voldsomme ansigtsgrimasser op til 1.200 gange i timen.
I flere år led Sebastian Sørensen fra Farum af invaliderende tics på grund af sit Tourettes Syndrom. I dag har han lært at undertrykke sine tics og kan gå en hel dag uden en eneste en.
- Det er så fantastisk.
I starten troede jeg ikke rigtig på det, for jeg troede, at det var noget, jeg skulle gå med resten af mit liv.
Det betyder, at jeg kan gøre meget mere af det, jeg har lyst til, uden at være bange for, at folk dømmer mig, forklarer Sebastian Sørensen.
Sebastian Sørensen er en af de unge Tourettes-patienter, som har fulgt et forløb på Touretteklinikken på Herlev og Gentofte Hospital, hvor han ved hjælp af benhård træning og viljestyrke har lært at undertrykke trangen til at ticse.
Se i videoen, hvor voldsomme Sebastians tics var
Stort gennembrud
Forskere fra Herlev og Gentofte Hospital har som de første dokumenteret, at træningen er meget effektfuld, og børnene også har markant færre tics et år efter, at træningen er afsluttet. Studiet bliver i de her dage præsenteret ved en international konference i København for folk, som arbejder med Tourettes Syndrom.
- Før gjorde vi ikke andet end at give medicin og hjælpe patienten med forståelsen af tics, men nu ved vi, at det at undertrykke tics også på langt sigt virker rigtig godt, forklarer Judy Grejsen, der er sygeplejerske på Børne- og Ungeafdelingen på Herlev Hospital.
Tics er ufrivillige, gentagne bevægelser eller lyde. Judy Grejsen sammenligner ticstræningen med at undertrykke trangen til at klø i et myggestik:
- Du har så meget lyst til at klø, men hvis du lader være – og det er smaddersvært – så holder det på sigt op med at klø. Sådan er det også med ticsene. Hvis du lader være med at lave dem, kan du med meget, meget anstrengende træning undgå at lave dem igen.
Tourettes
Man kan godt have tics uden at have Tourettes syndrom.
Ticsfri hverdag
Sebastian Sørensen startede med træningen som 11-årig, hvor hans liv var meget plaget af ticsene.
- Jeg havde ikke særligt mange venner, jeg blev mobbet, og jeg følte mig uden for det hele, fordi folk ikke rigtig forstod det her, og det gjorde jeg egentlig heller ikke selv.
Men efter to års træning forvandlede hans liv sig, og han blev fri for de ukontrollerbare lyde og bevægelser. I dag er Sebastian Sørensen 16 år, og ticsene viser sig kun glimtvis, hvis han har haft en meget presset dag.
- Jeg bliver ikke mobbet mere, og jeg har fået en masse nye venner, og jeg føler mig på ingen måde udenfor. Jeg laver en masse ting, som jeg elsker at gøre.
Da ticsene kontrollerede hans hverdag, var det en stor skræk at stå på en scene. I dag spiller Sebastian Sørensen teater stort set hver dag.
- Jeg kan stå på scenen uden at være bange for at bryde ud i et eller andet ticsudbrud. Til efteråret skal jeg spille i Tivoli, og jeg glæder mig sygt meget.
