Furesø smider tøjet

Røde Kors i Værløse kæmper en brag kamp for at indsamle mest muligt brugt tøj, der kan genbruges.

TV 2 og Røde Kors samarbejder igen i år om kampagnen 'Smid Tøjet', der har til formål at indsamle danskeres tøj, der doneres til Røde Kors' genbrugsbutikker.

I Værløse tager Røde Kors-butikken aktivt del i projektet og skal som afslutning på dette års kampagne arrangere en catwalk med både dame-, herre- og børnetøj foran genbrugsbutikken, der er placeret på Værløse Bymidte.

quote På den måde kan vi (...) hjælpe mennesker, som ude i verden er fordrevet fra deres hjem på grund af krige og katastrofer.

Anders Ladekarl, generelsektær i Røde Kors

I Furesø opfordres borgerne til at aflevere deres brugte tøj i Røde Kors-containere, der er placeret bag det gamle posthus ved Værløse Station.

Intet af det tøj, der bliver afleveret, går til spilde.

Sidste år gav alene salget af tøj i Værløse-forretningen en indtægt på over 800.000 kroner, mens butikken alt i alt omsatte for knap to millioner kroner.

Hele Danmark skal gerne smide tøjet

På landsplan blev der i 2016 samlet 57 millioner kroner ind fra alt det tøj, der blev doneret, og Anders Ladekarl, der er generelseretær i Røde Kors, siger i en pressemeddelelse, at han er glad og stolt over samarbejdet med TV 2.

- På den måde kan vi både hjælpe mennesker, som ude i verden er fordrevet fra deres hjem på grund af krige og katastrofer, og de sårbare og ensomme, som har brug for vores hjælp rundt omkring i landets kommuner, tilføjer Anders Ladekarl i pressemeddelelsen.

Du kan aflevere alle former for tøj, så længe det ikke er vådt eller snavset.

Det er tredje år i streg, at TV 2 og Røde Kors afholder det landsdækkende show 'Smid Tøjet Danmark'.

Der vil i år blive sendt tre programmer med Sarah Grünewald som vært, hvoraf det første bliver vist søndag d. 14. maj kl. 20

Røde Kors er verdens største hjælpeorganisation med 17 millioner frivillige i 190 lande.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik