FC Nordsjælland-kaptajn stopper karrieren til vinter

Patrick Mtiliga har besluttet sig for at indstille karrieren, når efterårssæsonen er forbi.

En af de få erfarne spillere på FC Nordsjællands unge superligahold er på vej mod karrierestop.

36-årige Patrick Mtiliga har besluttet sig for, at tiden som aktiv fodboldspiller slutter, når efterårssæsonen er forbi 10. december.

- Jeg har gjort mig rigtig mange tanker, og det har holdt mig oppe om natten. Enhver fodboldspiller har altid den der tvivl om, hvornår skal man stoppe, og hvilket tidspunkt der er det rigtige. 

- Jeg føler dog at kroppen fortæller mig, at tiden er rigtig nu, og det samme gør mit ønske om, at se mere til min familie, siger Patrick Mtiliga i en pressemeddelelse.

Superligadebut i 1999

Han debuterede i Superligaen for B93 i 1999 og indledte kort efter en udlandskarriere, der tog ham til Feyenoord, Excelsior, Breda og Malaga, inden han i 2011 blev hentet til Nordsjælland.

Her har han været med til at vinde både guld og sølv, har spillet Champions League og har senest båret anførerbindet. Men nu er det altså snart slut.

- Jeg har det godt med beslutningen, og jeg er blevet mere afklaret. Jeg ser frem til at skulle nyde den sidste periode som anfører og fodboldspiller i FC Nordsjælland. 

- Jeg vil gøre alt for at slutte af på bedste vis med klubben, og efterlade et godt aftryk, siger Patrick Mtiliga.

Han spillede seks landskampe, senest mod Bulgarien i 2012. /ritzau/

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Sport

20_percent

playHæderkronet boldklub venter spændt på mulig genåbning: "Det betyder jo alt"

ipiccy_image

playTvillingebrødre på glatis: Hockeyfamilie lavede egen bane i baghaven

20180408-132422-L-1920x1277we

København vil være verdens mest aktive storby

Nicklas Bendtner

Bendtner er blandt strandede danskere i Dubai

Furesø

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere