Der lød et kæmpe brag, og så gik alt i sort: Lyn kortsluttede borgerservice

Et lynnedslag i Furesø Kommunes kontaktcenter sendte mandag formiddag borgerservice til tælling. Der lød et kæmpe brag, og så gik alt i sort, fortæller medarbejder.

Har man som borger i Furesø Kommune forsøgt at komme igennem til borgerservice her til formiddag, har man hørt denne besked i telefonrøret:

- Du har ringet til Furesø Kommune. På grund af tordenvejr har vi desværre fået problemer med vores telefoner. Vi arbejder på højtryk med at få løst problemet. Du er velkommen til at ringe igen senere.

Da TV 2 Lorry lidt efter middagstid ringer borgerservice op, får vi også denne besked. Det lykkedes dog at komme igennem til en medarbejder, der kan give en førstehåndsberetning fra tordenvejrets frontlinje. 

quote Så følger der et ordentligt brag. Hele bygningen runger og ryster.

 

Marina Elkhøj, som er fagansvarlig for kontaktcenteret i borgerservice, kan efter et par hektiske timer gengive historien:

- Vi sidder og gør klar til at åbne op for telefonlinjen. Vi sorterer post og hvad man ellers gør og sad ellers klar ved vores computere, hvorfra vi styrer opkald til borgerservice.

- Først kan vi se lynet med tydeligt, og så følger der et ordentligt brag. Hele bygningen runger og ryster. Derefter går strømmen, og alt går i sort. Vi bliver selvfølgelig forskrækkede, fortæller hun. 

Kontaktcenteret i Furesø Kommune har til huse i biblioteket i Farum Bymidte. Lynet slog ned omkring klokken kvart i 10 - et kvarter før telefonlinjerne i borgerservice skal stå klar til at tage imod opkald.

- Mellem klokken 10 og 12 er de travleste timer, forklarer kontaktcenterets fagansvarlige.

- Vi skynder os at ringe efter en elektriker, som kommer og fikser det. Vi er jo ligesom hovedindgangen for alle borgere ind til kommunen, så det er vigtigt for os, at det bliver ordnet hurtigt, siger hun.

To timer senere er systemet kommet på fode igen.

Og til de borgere, der forgæves har forsøgt at komme igennem til borgerservice, har Marina Elkhøj følgende besked:

- De må ringe igen. Nu skulle det hele virke, og vi er klar til at besvare deres spørgsmål og hjælpe dem, siger hun. 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

daginstitution

Københavnske forældre bør fritages for betaling til daginstitutioner, mener flertal

1600px_colourbox40805590.jpg

Helsingør er populær som aldrig før - og borgmesteren ved godt hvorfor

Børnehave genåbning

Endnu en kommune dropper forældrebetaling, hvis børnene holdes hjemme fra dagtilbud

Cecilia Lonning-Skovgaard

Corona rammer Københavns aktivering af banderelaterede ledige

Furesø

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere