Brixtofte mindes: Fodboldbilletter til alle Farum-borgere

Alle Farum-borgere har fået gratis fodboldbilletter i posten til lørdagens kamp mellem FC Nordsjælland og AGF. Den tidligere borgmester skal mindes.

Da Farums borgere tjekkede postkassen i denne uge, blev de måske noget overraskede. 

quote Peter Brixtofte havde altid store drømme, som han prøvede at realisere på godt og ondt, som eftertiden har vist.

FC Nordsjællands hjemmeside

I hver hustands postkasse lå der nemlig to billetter til fodboldkampen mellem byens hold FC Nordsjælland og Aarhus-holdet AGF på lørdag.

Byens fodboldklub vil benytte kampen til at hylde og mindes Farums tidligere borgmester, Peter Brixtofte, der døde den 8. oktober kun 66 år gammel. 

"Peter Brixtofte havde altid store drømme, som han prøvede at realisere på godt og ondt, som eftertiden har vist. Hans eftermæle i Farum vil altid være som sportens mand, der har skabt muligheder, som mange mennesker har glæde af nu", skriver FC Nordsjælland på klubbens hjemmeside. 

Hemmelige lån til yndlingsklubben

Peter Brixtofte var en af 90'ernes og 00'ernes mest toneangivende politikere, som borgmester i Farum fra 1986 til 2002.

quote Derfor håber FC Nordsjælland på et stort fremmøde til kampen mod AGF, så vi sammen kan mindes Peter Brixtofte og få en fodboldoplevelse, som han værdsatte så højt.

FC Nordsjællands hjemmeside

I den periode investerede han meget af sin tid i FC Nordsjælland blandt andet som formand for klubben i flere år. Og som borgmester var han med til at bygge Farum Arena og Farum Park, der i dag hedder Right to Dream Park.

Fra at være en af de mest feterede politikere i Venstre endte han skandaleramt. Hans økonomiske svig i Farum Kommune endte med en fængselsdom.

Det kom efterfølgende frem, at Peter Brixtofte blandt andet havde givet hemmelige lån og havde indgået ulovlige aftaler med Farum Boldklub, senere FC Nordsjælland.

Derudover havde han betalt dyre middage for kommunens regning. 

Hyldes med stilhed i stadion

FC Nordsjællands spillere vil lørdag bære sørgebind til kampen, og Peter Brixtofte vil blive hyldet med 30 sekunders stilhed. 

Klubben mindes den tidligere borgmester i samråd med hans familie, der også vil være til stede ved kampen, der starter klokken 16.00. 

Man håber, at så mange som muligt møder op, så borgerne sammen kan mindes Peter Brixtofte og få en fodboldoplevelse, som han værdsatte så højt. 

Se faktaboks om Peter Brixtoftes storhed og fald under billedet. 

Sådan ser billetterne ud, som Farums beboere har fået tilsendt. 
Sådan ser billetterne ud, som Farums beboere har fået tilsendt. 

 

Her er Peter Brixtoftes karriere og fald

 

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Sport

Nicklas Bendtner

Bendtner er blandt strandede danskere i Dubai

F C Nordsjælland

FC Nordsjælland får ny udenlandsk ejer

Alexander Aslak Nørgaard

Birkerød-svømmer sætter dansk svømmerekord i DM-triumf

Viktor Fischer, FCK

Smitteudbrud hos FCK: Nu er seks spillere ude med corona

Furesø

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere