Virksomheder starter kampagne for udvidelse af motorveje

En ny kampagne skal give det endelige rygstød til udbygningen af Frederikssundmotorvejen og Hillerødmotorvejen.

Da regeringen i sidste uge præsenterede sit udspil til en kommende infrastrukturplan, indeholdt planen både en udvidelse af Hillerødmotorvejen og en færdiggørelse af Frederikssundmotorvejen. 

Udvidelserne af de to motorveje har været forbundet med flere års lobbyarbejde fra de involverede kommuner, og der for blev udspillet modtaget med enorm begejstring i de berørte kommuner. 

Men selvom det allerede lader til, at der er et politisk flertal for at gennemføre planerne, er seks af kommunerne i området nu gået sammen med en række store virksomheder i en kampagne, der skal lægge pres på Folketinget for at realisere planerne om udvidelserne af motorvejene. 

I klippet nedenfor kan du se, hvordan reaktionerne var i Frederikssund på regeringens plan om at færdiggøre Frederikssundmotorvejen. 

En færdiggørelse står ihvertfald højt på listen i Regeringens infrastrukturplan, der blev præsenteret i dag klokken 12. Men en færdiggørelse kræver fortsat et flertal i Folketinget.

- Det, at få udvidet motorvejen, har en stor betydning for vores udrykningskøretøjer, siger Henrik Schødts, vicedirektør Nyt Hospital Nordsjælland i en af de to kampagnevideoer, hvor adgangsvejene til motorvejsnettet også bliver erklæret altafgørende. 

- Når vi udvider vores virksomhed, så kigger vi konstant på, hvor den bedste logistik er, siger Lars Petersen, der er senior vice president i Fujii Film, som har dansk hovedsæde i Hillerød. 

Men selvom der tilsyneladende allerede er politisk opbakning til at gennemføre udvidelserne, så mener Hillerøds borgmester alligevel, at kampagnen er vigtig.

- Vi er med i infrastrukturudspillet, men vi skal også være der, når den endelige aftale er på plads. Nu bliver der forhandlet, og jeg kan mærke, at rundt omkring i landet, kommer der andre forslag ind, så vi skal fastholde presset for Hillerødmotorvejen og Frederikssundmotorvejen, siger siger borgmester i Hillerød, Kirsten Jensen (A), til TV 2 Lorry. 

Regeringens foreslåede vejprojekter i hovedstadsområdet:

  • Anlæg af Frederikssundsmotorvejens 3. etape fra Tværvej til Frederikssund
  • Udvidelse af Hillerødmotorvejens forlængelse til motorvej
  • Udvidelse af Hillerødmotorvejen fra Motorring 3 til Ring 4
  • Udvidelse af Hillerødmotorvejen fra Ring 4 til Farum
  • Anlæg af vejforbindelse til Stevns
  • Øget kapacitet på Motorring 3 ved København
  • Udvidelse af Ring 4 ved København (nordlig)
  • Udvidelse af Motorring 4 ved København (sydlig)
  • Udvidelse af Øresundsmotorvejen



Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik