Virksomheder i opråb om ufærdige motorveje: Kan være et spørgsmål om liv og død

En gruppe virksomheder er gået sammen om to film, der skal sætte fokus på vigtigheden af god infrastruktur.

Udvidelsen af Hillerødmotorvejen og færdiggørelsen af Frederikssundmotorvejen er længe ventet.

Nu går flere virksomheder sammen for at understrege nødvendigheden af velfungerende infrastruktur.

quote Vi ser større risici for voldsomme ulykker på den vej, som der er i dag

Vicedirektør for Nyt Hospital Nordsjælland

De har nemlig svært ved rekruttere nok kvalificeret arbejdskraft, fordi det er besværligt at pendle til og fra virksomhederne - hvilket også gør det svært at indfri vækstplanerne.

Det er Haldor Topsøe, Nyt Hospital Nordsjælland, Fuji Film, Roth Europe og Foss, der nu er gået sammen om budskabet, der kalder altså på handling og en absolut færdiggørelse af stækningerne.

- Det er helt essentielt for vores fremtidige succes at kunne tiltrække og rekruttere kvalificerede medarbejdere. Og vi må gang på gang konstatere, at det bliver en udfordring på grund af transporten, siger Group CEO Morten Foss fra Roth Europe i en pressemeddelelse.

Roth Europe valgte netop at flytte til Frederikssund i 2008, fordi virksomheden fik at vide, at der inden for kort tid ville komme en motorvej.

Det gjorde der som bekendt ikke, og det giver altså udfordringer med at komme frem og tilbage, hvilket har fået virksomhederne til at overveje at flytte til områder, der har bedre infrastruktur.

- Det kan ultimativt betyde, at vi vælger at lægge vores investeringer andre steder, hvor infrastrukturen bakker bedre op omkring det, siger Kim Hedegaard, Global Produktionsdirektør ved Haldor Topsøe i Frederikssund.

Spørgsmål om liv og død

Det er dog langt fra det eneste problem ved den ufærdige motorvej.

Virksomhedernes medarbejdere har udover en forlænget rejsetid også oplevet farlige situationer, fordi trafikken propper til på de to vejstrækninger, der eksisterer nu, skriver virksomhederne den fælles pressemeddelelse.

Det gør trafiksituationen til et spørgsmål om liv og død, mener vicedirektør for Nyt Hospital Nordsjælland ved Hillerød, Henrik Schødts:

- Grunden til, at vi gerne vil have færdiggjort Hillerødmotorvejen, er, at det er helt centralt for vores infrastruktur, når vi bygger et nyt hospital. Både i forhold til vores udrykningskøretøjer og i høj grad i forhold til de patienter, pårørende og personaler, som kommer til hospitalet, siger han:

- Derudover ser vi større risici for voldsomme ulykker på den vej, som der er i dag.

Virksomhederne har derfor slået sig sammen om to film, der skal sætte fokus på nødvendigheden af, at man investerer i færdiggørelsen af både Frederikssundsmotorvejen og Hillerødmotorvejen.

I april præsenterede regeringen deres udspil til kommende investeringer i infrastruktur over hele landet, som der er afsat 105.8 milliarder til.

Et af de helt store emner op til har netop været ønsker om en udvidelse af Hillerødmotorvejen og Frederikssundmotorvejen, og begge dele er kommet med i udspillet. 

Regeringen skal dog stadig forhandle med de andre partier for at kunne gennemføre projekterne.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik