Vinge: Ufærdig bydel får guldmedalje i bæredygtighed

Deltakvarteret i byen Vinge,ved Frederikssund, er stadig under opbygning, alligevel har kvarteret fået en guldmedalje i bæredygtighed.

Som den første bydel i Danmark har det endnu ufærdige deltakvarter i byen Vinge fået en guldmedalje for bæredygtighed.

quote Det er et kæmpe stort skulderklap til alle, der har været involveret i tilblivelsen af byen Vinge.

Søren Smidt-Jensen, chef for By og Landskab i Frederikssund, 

Medaljen gives af Green Building Council Denmark, og bydelen er vurderet på både miljø, økonomi og sociale og tekniske forhold.

Vinge er et enormt projekt. Når byen står færdig vil den være større end Ørestad, og man regner med at der vil bo 20.000 mennesker og være 4.000 arbejdspladser. 

Vinge centrum.
Vinge centrum.
Foto: Frederikssund Kommune og Henning Larsen Architects

Arkitekt og projektchef i COWI, Thomas Leerberg, der har foretaget vurderingen kalder Deltakvarteret for et pionérområde.

- Byområdet skaber attraktive rammer for godt liv blandt andet ved at vende udfordringen med regnvandshåndtering til en fordel og skabe et stort rekreativt deltaområde midt i byen, siger Thomas Leerberg.

Det bæredygtige Vinge 

Et kæmpe skulderklap

Guldmedaljen gør Frederikssunds borgmester meget tilfreds: 

- Bæredygtighed er et hovedfokus i skabelsen af Vinge, og med certifikatet i hånden kan vi nu underbygge disse intentioner med konkrete vurderinger af en lang række forhold. Vel at mærke vurderinger foretaget af eksterne eksperter, siger Frederikssund Kommunes borgmester, John Schmidt Andersen, Venstre i en pressemeddelelse.

(Artiklen fortsætter under billedet.)

Her kan du få et overblik over, hvordan Vinge skal se ud en dag.
Her kan du få et overblik over, hvordan Vinge skal se ud en dag.
Foto: Archiserice ApS

Det samme mener chefen for By og Landskab i Frederikssund, Søren Smidt-Jensen: 

- Det er et kæmpe stort skulderklap til alle, der har været involveret i tilblivelsen af byen Vinge. Vi kan konstatere, at Deltakvarterets kvaliteter inden for blandt andet energi, regnvandshåndtering og hensyntagen til områdets natur og dyreliv er blevet vægtet meget højt i bæredygtighedsvurderingen. 

Guldmedaljen giver Deltakvarteret en DGNB-certificeringen. Bydelen opfyldte 72 procent af kravene, og det gav dem en guldmedalje. Det var også muligt at få en endnu flottere medalje - nemlig en platinmedalje. Så skulle kvarteret have levet op til over 80 procent af kravene.

Her kan du se Frederikssunds borgmester vise rundt i Deltakvarteret i Vinge:

 

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Miljø

lea wermelin

playMinister går ind i sag om affalds-koks i kommuner: - Kan gå ud over borgerne

60_percent

playNy affaldssortering forsinket i næsten alle Lorry-kommuner

Lynetteholm

playSkåne med hård kritik af Lynetteholm: Frygter store naturødelæggelser

Britta

galleryKvinde fra Gentofte i front for global dyre-velfærdsorganisation

Frederikssund

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere