Vikingespil har i 66 år markedsført Frederikssund

Traditionen tro afholdes det årlige vikingespil i Frederikssund i disse uger. I år hedder forestillingen Harald Blåtand

Hvis du bevæger dig ned til vikingepladsen i Frederikssund i disse dage, så er der en stor chance for lidt af et særsyn.

For 66. gang afholdes det årlige vikingespil, og derfor er pladsen fyldt med vikingeboder og selvfølgelig vikinger.

I omegnen af 250 børn og voksne er nemlig trukket i vikingetøjet og er med til at omdanne strækningen langs Roskilde Fjord til en stor vikingelandsby og -scene.

Stykket er instrueret af Louise Schouw der er uddannet skuespiller i Danmark og teaterinstruktør i USA.

Harald Blåtand

I år foregår stykket i 900-tallet og handler om den danske vikingekonge Harald Blåtand, der også lægger navn til forestillingen.

Alt ånder fred i Haralds land, men på grund af et væddemål må Harald Blåtand lade sig døbe og omvende til den kristne tro.

Det falder ikke i god jord hos Haralds ældste søn Svend Tveskæg, og med guddommelig indblanding spidser situationen til, og Danmark kastes ud i borgerkrig.

En lang tradition

Vikingespillet opstod i 1952, da man ville markedsføre Frederikssund med en byfest. 

Som underholdning lavede man et vikingetableau, og i den forbindelse opfordrede man alle mænd til at lade skægget gro. En opfordring, 669 mænd valgte at følge.

Byfesten blev en stor succes, og året efter opstod det første "rigtige" vikingespil.

Dette års vikingespil opføres fra den 23. juni til den 16. juli, og til sin billet kan man både tilkøbe mad og rundvisning på pladsen.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Kultur

genforening galvmaleri

Kulturorganisation vil lave gavlmaleri i København gratis - men mangler en husgavl

20_percent

playOplev i weekenden: Plant foråret frem

Roskilde Festival Foto Maria Albrechtsen MortensenRitzau Scanpix

Sommeren for festivalerne er usikker – Roskilde forventer 'mellem 20 og 25 procent aflysninger'

Greve Svømmehal

Vestegnen får ny svømmehal til 130 millioner kroner

Frederikssund

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere