Unik chance: Flere billetter sættes til salg til ellers udsolgt broløb

Nu sættes yderligere 3.000 billetter til salg til Kronprinsesse Marys Bro Løbet, der ellers var meldt udsolgt, efter at billetterne blev revet væk.

Er du blandt dem, der ikke nåede at købe billet til Kronprinsesse Marys Bro Løbet? Så fortvivl ej, for den 20. juni klokken 12 åbner salget af yderligere 3.000 startnumre.

Men du skal sidde klar ved tasterne. For efter blot 12 timer og 30 minutter kunne arrangørerne melde udsolgt til broløbet, efter at de havde sat 7.000 startnumre til salg den 1. maj.

Det var til stor ærgrelse for rigtig mange løbeglade mennesker, der altså ikke nåede at købe en billet til det populære broløb, der løber af stablen den 28. september.

quote Vi er optaget af at sikre, at der er plads til de ekstra 3.000 deltagere i broløbet, uden at det går ud over de mange andre spændende kulturaktiviteter, som dagen vil byde på.

Henrik Vincentsen, projektchef fra Vejdirektoratet.

Netop efterspørgslen har nu fået arrangørerne til at åbne op for et nyt billetsalg.

- Vi har oplevet en virkelig stor interesse fra løbeglade mennesker, som desværre ikke nåede at sikre sig billet i april. Så vi er rigtig glade for, at vi nu kan imødekomme dem ved at åbne op for salg af flere startnumre, siger Jan Skaaning fra Out-Run Frederikssund, som er en af de to arrangerende løbeklubber, i en pressemeddelelse. 

Det er dog de sidste billetter, der bliver sat til salg. Desuden er det først-til-mølle-princippet, og billetsalget forventes at gå hurtigt. 

Alle skal have en god oplevelse

De mange aktører og løbere kræver god planlægning, og selvom der ikke kan trylles mere plads frem til de ekstra startnumre, forsikrer arrangørerne, at der vil være plads til alle.

- Vi er optaget af at sikre, at der er plads til de ekstra 3.000 deltagere i broløbet, uden at det går ud over de mange andre spændende kulturaktiviteter, som dagen vil byde på. Vi har et stort fokus på, at alle får en god oplevelse uanset, om man skal løbe eller cykle, bare vil ud at gå på broen eller er blandt dem, som er en del af aktiviteterne, siger projektchef Henrik Vincentsen fra Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Foruden selve broløbet vil åbningseventen også byde på en række andre aktiviteter, der er ved at blive programsat. 

Arrangørerne melder dog allerede om få ændringer forbindelse med de 3.000 ekstra startnumre. For selvom Fjordforbindelsen bliver knap 10 kilometer lang og 4-sporet bliver one mile familieløbet udvidet med en halv time, og starttiden for 5 km og for 10 km bliver udskudt en halv time.

Vil du gerne have fat i et af de famøse startnumre, kan du tilmelde dig her www.festoverfjorden.dk.

Visualisering af den kommende Kronprinsesse Marys Bro.
Visualisering af den kommende Kronprinsesse Marys Bro.
Foto: Fjordforbindelsen Frederikssund

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Sport

Nicklas Bendtner

Bendtner er blandt strandede danskere i Dubai

F C Nordsjælland

FC Nordsjælland får ny udenlandsk ejer

Alexander Aslak Nørgaard

Birkerød-svømmer sætter dansk svømmerekord i DM-triumf

Viktor Fischer, FCK

Smitteudbrud hos FCK: Nu er seks spillere ude med corona

Frederikssund

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere