Ukendte svampe opdaget i Nordsjælland og på Amager - æder levende fluer indefra

Fluer bliver ædt indefra, hvis de bliver inficeret med to særlige svampearter, som kun er fundet i Danmark

Danske forskere har gjort en markaber opdagelse: De har fundet to hidtil ukendte svampearter, som inficerer fluer og æder af fluernes krop.

Svampene er fundet i henholdsvis Jægerspris og på Amager.

Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.

Når en flue er blevet inficeret, æder svampen fluen indefra og laver et hul i insektets bagkrop. Trods den forholdsvis store skade kan fluen flyve rundt i dagevis, mens svampen udsender svampesporer.

Efter et par dage lægger fluen sig på ryggen med spasmer, hvorefter dens krop giver op, og den dør. Svampene er ikke set andre steder i verden.

Det er i sig selv interessant at opdage en ellers ukendt del af naturen.

Kan gøre medicinsk nytte

Men opdagelsen kan også vise sig at gøre medicinsk nytte, fortæller professor Jørgen Eilenberg fra Institut for Plante og Miljøvidenskab på Københavns Universitet i meddelelsen.

- I sig selv er det værdifuldt at kortlægge ny og ukendt biodiversitet, og det er samtidig basal ny viden, der kan skabe grundlag for eksperimentelle undersøgelser af infektionsforløb og de bioaktive stoffer, der indgår.

Det er især interessant for forskerne, at fluerne kan leve i flere dage, selv om de bliver spist indefra af svampe. Fænomenet har givet forskerne anledning til at spekulere i, om svampene laver nogle særlige stoffer.

Svampesporer af Strongwellsea acerosa. De skydes ud fra et stort hul i bagkroppen på den inficerede, men stadig levende flue.
Svampesporer af Strongwellsea acerosa. De skydes ud fra et stort hul i bagkroppen på den inficerede, men stadig levende flue.
Foto: Københavns Universitet

- Vi har en formodning om, at svampene producerer nogle amfetaminlignede stoffer, som er så effektive, at fluen holder et højt energiniveau lige til det sidste, siger Jørgen Eilenberg.

- Samtidig har vi også en teori om, at svampene producerer nogle stoffer, der holder mikroorganismer væk fra fluens sår.

- Det vil vi bestemt gerne forske mere i, da det potentielt kan åbne op for anvendelse af disse stoffer, måske inden for medicin, siger han.

I dvale om vinteren

Svampene inficerer to danske fluearter - coenosia tigrina og coenosia testacea. De menes dog kun at inficere en lille del af disse arter.

Fluerne overlever i øvrigt selv ved at spise andre fluer.

Svampene overlever ifølge forskerne ved hjælp af hvilesporer, som er i dvale om vinteren og spirer om foråret.

Det er også om foråret, at fluerne bliver aktive.

- Det er meget fascinerende, hvor nøje tilpasset svampenes livscyklus er til de fluer, de vil ramme, siger Jørgen Eilenberg.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik