Trængsel på nordsjællandske veje spænder ben: "Det er umenneskeligt"

Virksomhederne i Nordsjælland skriger efter færre spildte timer på vejene. Men problemet bliver bare værre og værre, og motorvejen er ikke kommet tættere på.

02:34

Små virksomheder i Nordsjælland er plaget af de mange timer på vejene.

Der er voksende frustration i Nordsjælland.

Trængslen på vejene koster fortsat mere og mere spildtid, og udviklingen går kun én vej - den forkerte vej, lyder kritikken.

Vi har tidligere fortalt om store frustrationer hos både pendlere og store virksomheder. Men nu har frustrationen også bredt sig til både små og mellemstore virksomheder. 

Læs også Forening for Frederikssundmotorvejen: Der må gøres noget nu

En af dem, der er frustreret, er John Bang Nielsen, som har en entreprenørvirksomhed i Jægerspris.

Hos entreprenørvirksomheden Bang Nielsen i Jærgerspris er der fart på boligbyggeriet. Det er dog langt fra tilfældet på vejene i Nordsjælland:

Frederikssund-motorvejen

Allerede i 2009 vedtog Folketinget en anlægslov for etape 3 af Frederikssundmotorvejen.

Men i dag er pengene til vejen stadig ikke fundet.

Der kører omkring 23.000 biler på den strækning, hvor den sidste del af motorvejen skal ligge, og det vil kun stige.

Motorvejen har en støttegruppe på Facebook med godt 3.500 medlemmer.
 

- Når man kommer tilbage fra byggemøder i København eller omegn og skal tilbage på vores kontor, så skal vi holde i kø i tre kvarter for at komme herover. Det er umenneskeligt, siger John Bang Nielsen.

Han har 100 ansatte, store byggeprojekter og 40 biler, som hver dag kører rundt i i hele hovedstadsområdet. Og trænglsen på vejene, piner firmaet: 

- Vi har svært ved at skaffe ekstra arbejdskraft herude også på grund af de trafikale problemer, lyder det.

Værre end for ti år siden

John Bang Nielsen er lang fra den eneste virksomhed, som er påvirket af infrastrukturen i Nordsjælland. Og ifølge Dansk Byggeri vokser problemet år for år. 

- For ti år siden var det et problem, men det er ikke i nær så høj grad, som det er i dag, nu er der rigtig mange virksomheder, der har trafikale udfordringer, siger Jørgen Simonsen.

Netop på grund af de trafikale udfordringer har en lang række nordsjælandske borgmestre lavet et trafikpolitisk samarbejde.

Læs også Virksomheder: "Byg så dén Hillerødmotorvej"

Hillerødmotorvejen

Hillerødmotorvejen er i dag den mest befærdede statsvej. Trafikken varierer fra ca. 35.000 biler i døgnet på den sydligste del til ca. 18.000 biler i døgnet på den nordligste del.

Fornylig blev der iværksat en VVM-undersøgelse af Hillerødmotorvejens forlængelse mellem Allerød og Hillerød.

VVM-undersøgelsen omhandler strækningen fra Hillerødmotorvejens ophør ved overgangen til den eksisterende motortrafikvej ved Allerød frem til motortrafikvejens ophør nord for Hillerød ved Isterødvejen.

- Selvfølgelig betyder det noget for kommunernes økonomi, at der er arbejdspladser, og at de arbejdspladser har nogle rigtig gode forhold, og vores skriger efter god infrastruktur, siger Steffen Jensen, borgmester i Halsnæs, Socialdemokratiet.

Og af samme grund har pendlere, virksomheder og kommuner igen og igen efterlyst handling fra Christiansborg:

- Vi har altså nogle motorvejsprojekter, som der bliver nødt til at blive færdige. Der kører så mange biler dagligt, og det ser ud til, det bare stiger og stiger. Det går ud over vores virksomheder, siger Steffen Jensen.

Stadig ingen motorvej

Tilbage i Jægerspris håber John Bang Nielsen også på politisk handling

 For selv om der er stor interesse for de mange nybyggede rækkehuse er der stadig store spørgsmålstegn: 

For når folk spørger ham, hvornår motorvejen kommer, så kan han ikke svare.

Indtil videre har politikerne på Christiansborg ikke været i stand til at finde økonomiske midler til færdiggørelsen af hverken Hillerødmotorvejen eller Frederiksundsmotorvejen. 

Læs også Lobbyist skal skaffe asfalt til Nordsjælland

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik