Succes for landsbygruppe: Nu er hurtigt internet på vej

Der er fibernet bredbånd på vej til borgerne omkring landsbyen Skibby, som længe har kæmpet med en langsom internetforbindelse.

Nu er det slut med langsomt internet i de små landsbyer omkring Skibby i Frederikssund Kommune. Fibergruppen Skibby & Omegn har sammen med Skibby Aktive kæmpet for at få fibernet og hurtigt bredbånd til landsbyerne, og nu er det gået igennem.

Skibby Akive kontaktede i efteråret Fibia, som ejes af energiselskaberne NRGi og SEAS-NVE, for at få hurtigt bredbånd til borgerne i Skibby og omegn. Fibia udarbejdede derefter et projekt, såfremt minimum 362 husstande meldte sig.

Det har over 362 husstande nu gjort, så nu skal der graves nye fiberkabler ned i området.

- Fibergruppen markerede torsdag d. 15. marts resultatet med en flaske bobler sammen med Fibia, som lover at fiber-projektet gennemføres hurtigt og med stor omhu, skriver Fibergruppen Skibby & Omegn.

Bredbåndsforbindelse klar om et halvt år

Fibia går i gang med at grave fiberkabler ned snarest. Det betyder, at borgerne i Skibby og omegn kan få moderne bredbånd om seks til ni måneder.

- Der er lagt rigtig mange frivillige arbejdstimer for at få bredbånd til Skibby. Gruppen fortjener stor tak, skriver Skibby Aktive i en pressemeddelse.

Den langsomme internetforbindelse har længe givet problemer i området omkring Skibby, og forbindelsen har gjort, at familier ikke har kunne være på internettet samtidig.

- Hvis jeg sidder med mine telefon, og børnene skal lave skolearbejde og min mand går på iPaden, så fungerer det ikke, sagde Vanja Hahne, som er initiativtager til Fibergruppen Skibby & Omegn, til TV 2 Lorry, da vi besøgte hende i januar.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik