Der mangler trafikanter på Kronprinsesse Marys Bro i Frederikssund. For uden dem og deres afgiftskroner, så kan broen ikke blive tilbagebetalt på de 40 år, som loven kræver.
Men rigtig mange af dem broen er bygget til, nægter at bruge den. Det koster nemlig 14 kroner for biler og 41 kroner for lastbiler at passere broen over Roskilde Fjord, og det er rigtig mange borgere i området grundlæggende imod at betale.
- Det er et princip. Når broen kun er i min egen kommune, så vil jeg ikke betale for at komme over, hvis jeg skal til kommunen, til tandlægen eller hvad jeg ellers har derovre. Det synes jeg ikke er rimeligt, siger Lone Larsen, som vi møder i Skibby på den vestlige side af broen.
Hornsherred har i mange år været sådan et sekundært barn i forhold til vores kommune. Så at vi nu skal betale for at komme over på den anden side, det er jeg imod, så jeg bruger den gamle bro
- Jeg er imod det der brugerbetaling, så jeg undgår så vidt muligt broen. Jeg synes det er for dårligt, at vi skal betale for at komme frem og tilbage i vores egen kommune, når alle andre broer i Danmark er gratis, siger Peter Alex Jensen.
- Jeg vil ikke betale for at komme over. Det er en principsag, og ikke så meget de få kroner det nu koster, siger Vibeke Nielsen.
Mange borgere boykotter broen
Broen over Roskilde Fjord forbinder Hornsherred i vest med Nordsjælland i øst. Den er bygget for at aflaste den gamle gratis broforbindelse Kronprins Frederiks Bro, der ligger omkring fire kilometer længere nordpå ved Frederikssund by.
Den nye betalingsbro vil derfor især være en fordel for dem, der bor lidt syd for broen, og TV 2 Lorry har derfor loddet stemningen til broen i Skibby, der er den største by umiddelbart syd for broen på den vestlige side.
Vi spurgte 16 handlende på byens torv om deres holdning til broen. Syv af dem boykotter broen helt, mens yderligere fire forsøger at begrænse deres brug af broen af principielle grunde.
- Jeg synes, at det er frækt, at næsten alle broer i Danmark er gratis, og så er der lige den i Frederikssund, som kræver betaling. Det synes jeg altså er frækt, siger Mia Qvistgaard, der i protest imod brugerbetalingen derfor aldrig har været over den nye bro.
Jeg føler lidt, at mine skattekroner er smidt ud i havet, i forhold til de visioner man havde med broen. Det er altså ærgerligt
- Folk har det sådan, når vi nu betaler for motorveje og anlægsarbejder rundt i hele landet, hvorfor skal vi så straffes her, hvorfor skal andre ikke være med til at betale den facilitet, vi har her, siger Ole Witek, der har fulgt brobyggeriet tæt som medlem af foreningen Skibby Aktive.
De fleste borgere forstår godt, at Øresundsbroen og Storebæltsbroen skal være brugerfinansierede, da de er større, dyrere og forbinder landsdele. Harmen over betalingen ved Frederikssund går på, at den kun forbinder borgere indenfor samme kommune.
- Vi synes, at det er uretfærdigt, at vi herovre på denne her side skal betale for at komme over til alle de ydelser, som dem ovre på den anden side kan bruge frit, siger Lone Larsen.
- Hornsherred har i mange år været sådan et sekundært barn i forhold til vores kommune. Så at vi nu skal betale for at komme over på den anden side, det er jeg imod, så jeg bruger den gamle bro, siger Poul Mortensen.
Boykotten er initieret af gruppen ”Broafgift Nej Tak”, der allerede før broen blev bygget begyndte en kamp mod brugerbetalingen.
- Vi har sagt nej til broafgiften i årevis, og vi har appelleret til borgerne herude om, at nu skulle vi bevise vores modstand, ved faktisk også at lade være med at køre over broen. Og det har folk altså taget til sig, siger en af initiativtagerne til gruppen Kenneth Jensen, der også sidder i byrådet i Frederikssund for Socialdemokratiet.
Få brugere er tilfredse med broen
Kun fem af de 16 personer vi spurgte til broen, siger, at de bruger broen gladeligt.
- Jeg sparer typisk 5-10 minutter ved at bruge den, især når der i myldretiden er tryk på den gamle bro, så jeg synes, det er dejligt, at vi har fået den nye bro, siger Poul Gant.
- Jeg bruger broen hver dag, fordi jeg kan spare tid, når jeg skal til og fra arbejde. Jeg sparer også kilometer, så jeg tror, at hvis jeg skal gøre det op med slid på bilen, kilometerforbrug og benzin, så tror jeg, at det går lige op i forhold til det broen koster, siger Lise Andersen.
Men selv blandt de, der bruger broen, er der flere, der udtrykker principiel modstand mod brugerbetalingen. Tidsbesparelsen vægter for dem bare højere, når nu broen alligevel er opført.
- Jeg er da grundlæggende meget imod, at man skal betale, så jeg er helt enig med dem, der ikke vil bruge den. For det er da fuldstændig urimeligt, at man skal betale for at køre over en bro i egen kommune. Men når det så er sagt, så bruger jeg den altså, for nu er den der, og det er jeg faktisk glad for, for der var i den grad brug for den, siger Lise Andersen.
Borgere tror ikke broen kan blive betalt tilbage
Ifølge en analyse fra Vejdirektoratet skal trafikken stige markant de kommende år, for at broen kan blive tilbagebetalt på de 40 år loven kræver. I januar kørte der i gennemsnit 2308 bilister over i døgnet, og det tal skal stige løbende, så det når 8400 daglige brugere i år 2025. Men det tror Skibby-borgerne ikke er muligt.
- Det tror jeg slet ikke er realistisk. Folk er megastædige heroppe, så længe det er en betalingsbro, så vil folk ikke bruge den, sige Lise Andersen.
- Jeg føler lidt, at mine skattekroner er smidt ud i havet, i forhold til de visioner man havde med broen. Det er altså ærgerligt, siger Mia Qvistgaard.
11 ud af de 16 skibbyborgere, vi har spurgt, siger, at de finder det urealistisk, at trafiktallet kan stige så meget. Det samme siger professor og trafikforsker ved DTU Jeppe Rich
- Jeg tror ikke på, at man når op på de måltal, man har sat. Og så havner regningen jo i sidste ende ved dem, der har givet garanti til projektet, og det vil altså sige staten, siger Jeppe Rich.
Folk har det sådan, når vi nu betaler for motorveje og anlægsarbejder rundt i hele landet, hvorfor skal vi så straffes her, hvorfor skal andre ikke være med til at betale den facilitet vi har her
De sidste fem af de 16 skibbyborgere siger, at trafikvæksten kun vil være realistisk, hvis Frederikssundmotorvejen bliver udvidet, så den går hele vejen til broen. På den måde vil det med broen blive markant hurtigere at komme til København ad den vej. I dag skal man køre 31 kilometer på landevej mellem broforbindelsen og Frederiksundmotorvejen, der stopper lidt syd for Smørum.
- Hvis der kom en motorvej, så vil det være realistisk. Så ville jeg også selv bruge den hver dag, men det gør jeg ikke nu, for rent tidsmæssigt kan det faktisk ikke svare sig i forhold til, hvor jeg skal hen, siger Birthe Bülow, der ikke er blandt dem, der boykotter broen.
- Hvis de får bygget den motorvej, så tror jeg, der vil være mange flere, der vil kunne se fornuft i at bruge broen. Selvfølgelig er der stadig de 14 kroner, men altså overfor at spare 5-10 minutter hver vej, så er 14 kroner jo ikke ret meget, siger Poul Gant.
Det har flere gange været på tale at udvide Frederikssundmotorvejen, men det er altså endnu ikke noget, som politikerne på Christiansborg har villet prioritere.
